Nye indlæg

 
 
Udsigten fra mit køkkenvindue, Regitze SchmidtVelkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
 
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
 
 
 
 
 
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:

Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
.

Fusseballe

Skrevet af Regitze
10-07-2016 13:48
Fusseballe, Regitze SchmidtFusseballe ...

Enten elsker man - eller også elsker man at hade.

Jeg elsker fodbold og heldigvis for det, hvad skulle jeg ellers have gjort i en fodboldglad familie - først med min far og bror, senere med fodboldmand der spillede på ungdomslandsholdet og i 1. division.

Verden var i høj grad fokuseret omkring fodbold; både før og efter små nye verdensborgere.
Der var fodboldrejser - også udenlands - og der var altid fester og en tredje halvleg. Vi var unge og det var sjovt, men også tidskrævende med fuldtidsarbejde, studier, mindst tre træningsaftener og en søndagskamp, små penge og to små - tja, ægteskabet var vel dømt til at forlise.

Det nye liv gjorde ikke interessen for foldbolden mindre, blot anderledes.
I 1973 og 74 var vi tre unge kvinder, der hver lørdag eftermiddag så engelsk fodbold på TV.
Vi var meget engagerede og hyggede os gevaldigt - og ja, vi kiggede da også herreben.

I 90-erne var der VM og EM i fodbold, og der boede jeg i en stille forstad til Düsseldorf. Kan tydeligt huske den små disede aften, hvor der var “fodbold-stille” og alle sad med næserne klinede til skærmen.
Så scorede Danmark og min mand og tre sønner styrtede ud på terrassen og brølede vilde testetoron brøl i “fjendeland”.
Det var i Tyskland, jeg blev bekendt med udtrykket "Was siehst du - du blinder Vogel” … vi var til en foldboldkamp med Schalke 04 og publikum var ikke udelt begejstrede for dommerens dømmekraft.
Det var også i Tyskland, at vi blev eskorteret ud til vor bil af politiet.
Vi var på vej til Danmark fra en ferie og kunne nå at se en kamp mellem Stuttgarter Kickers (Stuttgart var min nu afdøde mands hjemby) og Hamburg.
Desværre kom vi til at sidde blandt Hamburger fans og det var ikke her, vi skulle udtrykke vor glæde over Stuttgarter Kickers præstationer …

1992 var jeg som PR-agent med min veninde og hendes mand, der er vinimportør, i bl.a. Frankrig for at besøge vinhuse. Midt nede i en uendelig stedsegrøn skov med absolut ingen trafik, blev vi overhalet af en svensk indregistreret kæmpeflyder af en Volvo. Min veninde fik besked på at skrive et stort 6-0 på et stykke papir og holde det op mod sideruden. Vi overhalede Volvoen, dyttede og sørgede for at papiret blev “læst”.
Vi havde lige kvalificeret os med en sejr på 6-0 over Island i Parken.
Masser af nordiske grin og latter i det sydfranske.

Jeg ser stadig fodbold og nyder det - nogle kampe mere end andre, for jeg synes der efterhånden er en anelse for meget strategi og lidt for lidt glæde ved selve spillet.
Mangler i høj grad “tykke Niels der løber fra baglinjen og dribler sig igennem og scorer”, fordi han kan - og ikke fordi han skal tænke taktik.

At vi nu også skal indtænke storpolitik, og alt det der foregår uden for banen er ærgerligt, men det er historien der gentager sig. I 1992 kom Danmark jo kun med til EM fordi Jugoslavien blev udelukket på grund af krigene i det tidligere Jugoslavien.
Jeg håber at fodbolden kan få lov til fortsat at leve - og leve godt!
TalsMagi, Regitze SchmidtTanker, Tekst og Tal
Regitze Schmidt | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgaarde - Denmark | Tlf.: +45 5150 2881