Hvorfor er det lige, at jeg bliver så glad i mit inderste, når jeg støder på dét, der efterhånden bliver betragtet som et begreb: Høflighed.
Når jeg samtidig med denne høflighed tillige støder på renhed, i ordets egentlige betydning - tja, så føler jeg mig hensat til en længst forgangen tid.
En tid tilbage i 50- og 60-erne (altså 1900 - smiler), hvor høflighed og renhed var et æresbegreb, et udtryk for ordentlighed. Sidstnævnte ord er efterhånden også et af de ord, der nærmer sig et begreb.
Hvor ofte støder man i dagens Danmark på høflighed og ordentlighed?
Ikke ofte.
Derfor bliver jeg forundret, glad og overrasket når det sker og samtidig også lidt vemodig over, at jeg overhovedet lægger mærke til det.
Høflighed og ordentlighed burde jo være en del af det kodeks, vi alle er vokset op med - og opdraget med.
Gader, stræder, skov og strand flyder med papir og rod, alle smider, fordi alle andre gør det. Ingen tager ansvar og ingen rydder op.
Og dog, jeg kender én, en af de få; hun har altid poser med sig og er ikke for fin til at samle andres skrald op. Hun har fortalt, at hun dagligt efter sin gåtur, har to fyldte poser.
Hvad er det der gør, at en pakke cigaretter, lakridser eller øldåse kan ligge i lommen, men ikke den tomme emballage?
En anden jeg kender nævnte en dag til mand, der gik tur med sin hund - en af de større af slagsen og naturligvis uden snor - at hunden havde tabt noget.
Svaret var; Hvis det generer dig, så saml det op.
Ikke megen skygge af høflighed eller ordentlighed.
Her kunne remses talrige eksempler fra venners og egne oplevelser, men dem vil jeg elegant springe over, for hvorfor dvæle det det negative?
Dagens positive overraskelse var igen på Esromgaard, hvor vi skulle købe jordbær og kartofler.
I dag søndag stod en ganske ung mand, faktisk stor dreng, bag disken.
Han havde øjenkontakt, og sendte mig et stort smil og sagde: Velkommen inden for!
Han var ren, nyklippet, fri for tatoveringer, serviceminded, veltalende og det var endnu engang en fornøjelse at handle der.
Sidst var det to lidt ældre, unge mænd, der endvidere med et indgående kendskab kunne fortælle om deres marmelader og sirup. Du kender nok en Chocolatier, men man kan altså også specialisere sig i marmelade og sirup.
Tilbage for snart en menneskealder siden - synes det, i hvert fald en holdningsændring siden - underviste jeg i salg og service.
Det må være et af de fag, der er blevet valgt fra? Bedes venligst genindført - høfligst!