Min lille tro væbner og følgesvend, ordene burde rettelig være hunkøn, for hun er den yndigste lille cockerdame.
Meget Disney - Lady og Vagabonden - måske lige bortset fra at hun er det, man kalder en “Blue Roan” altså en sort og hvidmeleret cockerspaniel. Til efteråret fylder hun fire år.
Vi var i går søndag tidligt på færde, for det skulle blive en varm dag - og hvem gider gå lange ture i stegende sol med pels på.
Vi gik langs skoven til vandet, og jeg satte mig på bænken på skrænten, med udsigt til Ålsgårdes Langebro, Kullen og Helsingborg og nede fra stranden kan man se Hamlets Kronbrog. Min bænk er et fantastisk udsigtspunkt.
Mira lagde sig fluks ind under bænken, dels for at komme i skygge, dels for at spise græs med dug på.
Morgensolen bagte, luften var morgenfrisk og der kom af og til en lille brise. Jeg lænede mig tilbage, og herefter gik tiden totalt i stå.
Øresund var blikstille, to unge mænd stod oprette på deres boards og padlede ud fra Langebro, hvor morgenbaderne havde travlt i vandet. To meget store handelsskibe var på vej mod syd, et utal af sejlskibe i alle størrelser var på Sundet, en dame luftede hund og kastede "hente"-pind i vandet nede foran på stranden. Cyklister bag mig med cykelkurve og anhængere på vej mod Hornbæk, en dame med våde hårkanter kom gående på fortovet bag mig viklet ind i et stort håndklæde på vej fra morgendyppet.
En gruppe havsvømmere på vej fra Hellebæk mod Langebro, stopper ved bøjen ud for, snakker højt, griner og venter på en “efternøler”, en lille motorbåd tøffer ud for at hente garn og der er kun ganske få biler på Strandvejen.
Tiden står stille. Det er en særlig oplevelse, at sidde her og bare være.
Ingen tanker om storpolitik, valg i USA, terror i Europa.
Her går tiden i stå for en tid. Jeg er overbevist om at hjernen, kroppen, psyken, sjælen har behov for disse meditative sanseøjeblikke. Tror på at de har stor værdi for genopbygning af kroppens celler, så vi kan forblive hele mennesker i balance.
Und dig selv den oplevelse, det sted hvor du befinder dig. Og Mira, min cocker-dame, tja, hun nyder på sin helt egen facon, når hendes “mor” nyder.