Nye indlæg

 
 
Udsigten fra mit køkkenvindue, Regitze SchmidtVelkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
 
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
 
 
 
 
 
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:

Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
.

Dette vidste du måske ikke om #ingefær …

Skrevet af Regitze
10-09-2016 13:55
Ingefær, Parkinsons, serotonin, Regitze SchmidtVi skal have masser af frugt - og især grønt. Det ved vi alle.
Og ofte hopper vi med på bølgen, når vi hører om en rod eller grøntsag, som på det nærmeste kan udrette mirakler. I flere år har mange lidt af ingefærtitis, inklusive undertegnede i perioder. Ingefæren har dog været lidt “på hold” et stykke tid. Jeg ved nu hvorfor min kloge krop (læs intuition), har rådet mig til at lade være.

Anette Harbech Olsesen har netop udgivet en dejlig bog Hjernegod mad, med undertitlen "Spis dig til en bedre hukommelse." Den måtte jeg naturligvis eje, hvem vil ikke gerne huske bedre?
Der står rigtig mange for mig både kendte, ukendte og kloge informationer og bogen er let læselig. Der står også om ingefær og dens antiinflammatoriske effekt. Oh ja, sagde mit jeg, det er da længe siden. Så jeg købte ingefær og tænkte at et par store kopper ingefær-the morgen, til erstatning for kaffen og så igen eftermiddag, nok var en god idé.

… og så gik der en lille dags tid. Jeg blev så dårlig, svimmel og ude af stand til at gøre det jeg plejer. Tænkte, at det måtte være en virus. Sent på andendagen, da jeg var allermest dårlig, tænkte jeg, at min Parkinsons havde nået det punkt, hvor det herefter måtte være frit fald. Jeg der ellers, bortset fra til FysioPilates, er i rimelig god kondition, går lange ture med min hund, passer mit job, mit hus, min have, min mand - altså trives.
Lige pludselig følte jeg, at jeg kiggede ned i afgrunden.

Nu er jeg heldigvis født nysgerrig, har arbejdet som researcher, og nok derfor satte jeg mig på tredjedagen og søgte på bivirkninger fra ingefær.
Det overraskede mig at finde en artikel af speciallæge Camilla Sachs på Sundhed.dk, hvor hun skriver, at ingefær hæmmer signalmodtagerne i nervesystemet (serotoninreceptorerne).
Signalstofferne dopamin og serotonin er bl.a. blandt de signalstoffer, der er påvirkede, når man har Parkinsons. Og så er det da fuldstændig tåbeligt, i hvert fald for mig, at spise ingefær.
Jeg stoppede promte, og på fjerdagen var jeg mit “gamle jeg”.
I samme artikel står der iøvrigt, at ingefær også kan give abort hos rotter - det er godt nok rotter, men alligevel.

Man skal, som med alt andet, se sig for og bruge sin sunde fornuft … og lytte til sin krop ;)
 
 

Kategori: Parkinsons
TalsMagi, Regitze SchmidtTanker, Tekst og Tal
Regitze Schmidt | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgaarde - Denmark | Tlf.: +45 5150 2881