Og ofte hopper vi med på bølgen, når vi hører om en rod eller grøntsag, som på det nærmeste kan udrette mirakler. I flere år har mange lidt af ingefærtitis, inklusive undertegnede i perioder. Ingefæren har dog været lidt “på hold” et stykke tid. Jeg ved nu hvorfor min kloge krop (læs intuition), har rådet mig til at lade være.
Der står rigtig mange for mig både kendte, ukendte og kloge informationer og bogen er let læselig. Der står også om ingefær og dens antiinflammatoriske effekt.
Oh ja, sagde mit jeg, det er da længe siden. Så jeg købte ingefær og tænkte at et par store kopper ingefær-the morgen, til erstatning for kaffen og så igen eftermiddag, nok var en god idé.
… og så gik der en lille dags tid. Jeg blev så dårlig, svimmel og ude af stand til at gøre det jeg plejer. Tænkte, at det måtte være en virus. Sent på andendagen, da jeg var allermest dårlig, tænkte jeg, at min Parkinsons havde nået det punkt, hvor det herefter måtte være frit fald. Jeg der ellers, bortset fra til FysioPilates, er i rimelig god kondition, går lange ture med min hund, passer mit job, mit hus, min have, min mand - altså trives.
Lige pludselig følte jeg, at jeg kiggede ned i afgrunden.
Nu er jeg heldigvis født nysgerrig, har arbejdet som researcher, og nok derfor satte jeg mig på tredjedagen og søgte på bivirkninger fra ingefær.
Det overraskede mig at finde en artikel af speciallæge
Camilla Sachs på Sundhed.dk, hvor hun skriver,
at ingefær hæmmer signalmodtagerne i nervesystemet (serotoninreceptorerne).Signalstofferne dopamin og serotonin er bl.a. blandt de signalstoffer, der er påvirkede, når man har Parkinsons. Og så er det da fuldstændig tåbeligt, i hvert fald for mig, at spise ingefær.
Jeg stoppede promte, og på fjerdagen var jeg mit “gamle jeg”.
I samme artikel står der iøvrigt, at ingefær også kan give abort hos rotter - det er godt nok rotter, men alligevel.