Nye indlæg

 
 
Udsigten fra mit køkkenvindue, Regitze SchmidtVelkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
 
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
 
 
 
 
 
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:

Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
.

Navneændring og energi ...

13-04-2017 16:11
navneændring, Dea Stella Schmidt Allo, Allo …
It is I, LeClerc … I am in disguise.
Sådan siger LeClerc i den skønne og morsomme tv-serie om livet på en fransk café under 2. Verdenskrig.
LeClerc skifter et imaginært ydre, når han løfter sine briller, for han ligner jo sig selv, trods at han påstår, at han er i forklædning.
Man kunne forledes til at tro, at navneskift har med en ydre påvirkning at gøre, men nej, navneskift handler i høj grad om en indre rejse og udvikling.
 
Kloge hoveder fortæller, at vi dybest set selv vælger vore forældre, fordi vi skal lære en lektie i dette liv.
 
Er det så helligbrøde at skifte sit fødenavn ud, det navn ens forældre så møjsommeligt – og kærligt – har valgt til en?
Det navn man måske har fået for at ære et skattet familiemedlem. Skal man bære rundt på denne ”byrde” et helt liv, hvis navnet strammer, er for stort, eller blot føles forkert? Her mener jeg, at man er frit stillet – som med alt andet i livet – til at vælge sit navn.
 
Min skønne og kloge mormor blev navngiver til mine to første navne – Mary Elisabeth. Absolut et flot og smukt navn, specielt da jeg i mit tredje ægteskab giftede mig til Ford. Mary Elisabeth Ford, mere britisk bliver det næppe. Men inden da havde jeg, som barn og ung, heddet Mary Elisabeth Schmidt Hansen.
Da vi var tre familier i min barndomsopgang, der hed Hansen, droppede mine forældre på et tidspunkt Hansen. Det var blandt andet svært for postbuddet. Mit kaldenavn var Elisabeth, og på et tidspunkt til eksamen i den store gymnastiksal rungende det Mary Hansen, ingen hed jo sådan. Åh jo, det viste sig at være mig. Jeg var sønderknust, ville ikke hedde Mary Hansen og slog mig i tøjret – så også derfor.
 
Da jeg blev gift første gang blev efternavnet Truelsen. Om det var efternavnet, eller at vi var alt for unge, har jeg ikke tænkt over før nu, men hvis navnet skulle regnes ud numerologisk, ville en numerolog nok fortælle, at navnet ikke passede med min fødselsdato og mine tal i øvrigt. Vi var gift længe nok til at få to sønner, men heller ikke længere.
 
Mit andet ægteskab bød på den største karrusel- og rutsjetur, man kan forstille sig. Nok til at skrive adskillige bøger om. Udenlandsophold, rejser, virksomhed, liv i overhalingsbanen, men højt at flyve …
Her passede efternavnet slet ikke. Det positive fra denne periode er min yngste søn.
 
Den lyserøde sky mødte jeg for snart 25 år siden i mit tredje ægteskab. Efter otte års ægteskab med masser af udfordringer, sjov, forlags-, tekst- og illustrationsvirksomhed – og nok en hel del for travlt – begyndte jeg at skrante.
En bekendt foreslog mig at skifte efternavnet ud. Jeg besøgte en numerolog, som var ved at fortvivle, da hun så mit numeroskop. Hvordan havde jeg dog klaret dette?
Hun rådede ikke umiddelbart mennesker til at skifte navn, måske blot en anden stavemåde, hvis der ikke var harmoni i energierne, men i mit tilfælde var der ingen tvivl. Jeg måtte skifte ad to omgange, for der var sygdom i udsigt.
Det fornemmede jeg jo allerede, derfor besøget hos hende.
 
Jeg blev diagnosticeret med Parkinsons og følte, at jeg var i frit fald. Det skal nævnes, at jeg i dag har det bedre, meget bedre, end på diagnosetidspunktet, trods det at Parkinsons er en progredierende sygdom.
Jeg skiftede mine fornavne ud og tog mit pigenavn tilbage.
Har heddet Noa Regitze Stella Schmidt siden 2006.
 
Navnet Noa Regitze har fulgt mig helt fantastisk, og jeg vil mere, nu da jeg ved, at der energi- og talmæssigt er mulighed for at arbejde med disse energier.
Ja, her vil en hel del tænke ”konen er ikke rigtig klog” eller ”visse-vasse”, som min elskede farmor sagde. Hun hed i øvrigt Johanne Petrine.
 
Pythagoras' læresætning om den retvinklede trekant har de fleste af os stiftet bekendtskab med. Men den græske matematiker, filosof og astrolog, Pythagoras, menes også at være stamfaderen til vor tids numerologi, som bygger på tesen om, at alt i universet består af forskellige former af energi, og at alle energiformer hænger sammen - og påvirker hinanden.
Pythagoras studerede også hvilke matematiske relationer mellem musikkens toner, der medfører harmoni. Og det er via hans skrifter om numerologien, at man bygger antagelserne om tallenes egenskaber, fx ideen om at ulige tal er maskuline, aktive og kreative, mens lige tal er feminine, passive og modtagelige.
 
Muligheden for at få lidt mere luft, lidt mere klarhed, lidt mere styrke, lidt mere kærlighed tilført mit liv, har jeg valgt til.
Selvfølgelig skal jeg stadig arbejde med livet, møde udfordringer, udvikle mig, glædes og opleve alt det, livet byder mig, men jeg har valgt at gøre det en smule "nemmere" resten af livet. 
 
De kærligste hilsner
Regitze
TalsMagi, Regitze SchmidtTanker, Tekst og Tal
Regitze Schmidt | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgaarde - Denmark | Tlf.: +45 5150 2881