Velkommen til Tanker, Tekst og Tal ...

krig

• Veteraner og Krigens Gru
  19-07-2016 09:17
  Retfærdighed, hvad er det? Selvjustits er det retfærdighed? Jeg kan ikke forstå, selvom jeg gør mig de ihærdigste forsøg, menneskers adfærd i denne nye verden af vold.Episoder - og det kan jeg vel ikke engang tillade mig at kalde disse drab, hvor betjente i USA bliver dræbt. Episoder, der er gengældelse for angiveligt politivold og drab. Et ældre forældrepar bliver dræbt af deres søn i Danmark og nu drab i Sydtyskland begået af en afghansk flygtning.Hvad har gerningsmændene til disse voldshandlinger til fælles? De har alle været involveret i grusomheder og krig. Oplevelser som vold, overgreb, drab og handlinger, der ikke normalt forekommer i vor civiliserede verden. Grusomheder der sætter sig som ar på sjælen, grusomheder der giver forstyrrelser i tankerækken, grusomheder der spiller puds med hjernen. Hjernen vor komplekse store valnød på førstesal, som endnu ikke er færdigudforsket, burde prioriteres noget mere til gavn for vore hjemvendte veteraner, der skal leve med krigens gru på nethinden. Man kan lukke øjnene, men man kan ikke lukke hjernen.
  Læs mere...
  
  
  
• Et møde med fortiden
  11-07-2016 13:24
  Man fortalte mig senere, at parret, der var midt i fyrrene, var kommet ind i forretningen, hvor de havde set sig søgende omkring, som om det var første gang, de var i en kosher-butik. Kvinden var standset op og stod som forstenet foran de små kababs. Som fra en anden verden spurgte hun på jiidisch, om opskriften på de krydrede kababs stadig var kød fra de geder, som græsser på de få engarealer i Sharon Valley. Om de krydrede kababs stadig var tilsat knuste olivenskaller og masser af krydderier? Isak, min ældste søn, svarede hende, at noget nok var rigtigt, men at han ikke kendte den nøjagtige opskrift og ville hente mig. I baglokalet til butikken, hvor jeg nu arbejdede et par timer om dagen, mest med at tilberede vore delikatesser, mens mine to sønner Isak og Esajas passede kunderne ude foran, stod jeg og svajede. Herude kunne jeg altid følge med i, hvad der i det store og hele blev sagt og fortalt ude foran. Jeg måtte sætte mig på taburetten. Stemmen jeg havde hørt, ville jeg kunne genkende når som helst og overalt i verden. Stemmen tilhørte min Hannah. Men min Hannah var død 24 år gammel i 1944, hun nåede ikke at komme til Sverige med vore to sønner og mig. Fortiden var pludselig helt nærværende. Isak kom og gjorde tegn til, at jeg skulle komme. Jeg rejste mig og gik ud i butikken. Der var nu kun mine to
  Læs mere...
  
  
  

Tanker, Tekst og Tal