Alt kommer til den, som venter, siger et gammelt ordssprog.
Kommer det så, det vi venter på? Tja, det afhænger jo i høj grad af den enkeltes evne til at formulere det klare spørgsmål - samt at denne person er i stand til at manifestere sine ønsker. Altså turde tale højt om ønskerne, skrive dem ned, visualisere og sende tankerne ud i det store univers. Det ukendte er frygtindgydende. For derude i den store intethed, er der fyldt med mere liv end vi aner, og det er da skræmmende, at ens tanker kan blive grebet og hjulpet på vej af “noget” eller “nogen”. Men hvis vi vil, og troen er stærk nok, så kan det lykkes.
Og det kan da være, at du føler du har ventet længe - måske hele livet og føler, at det er for sent, men det er aldrig for sent at få delt sine tanker og ønsker med universet. Send dit budskab ud med kærlighed - og du vil modtage mangefoldigt retur.
Vi er trådt over tærsklen til et nyt år og et nyt årti. Tænk, hvor mange vidunderlige dage med ubeskrevne blade, der venter dig forude. Fyld dem med meningsfulde oplevelser, glæde og kærlighed. Om 2020 er året, dette kan lade sig gøre i, vil nogen nok spørge. For der er uro på det udenrigspolitiske felt, stormagterne fører sig frem, klimakrise truer og Nostradamus’ forudsigelser bliver underbygget af astrologien, der fortæller om store sammenstød mellem planeterne.
Skal vi blive bange. Nej, det skal vi ikke, men vi skal være opmærksomme og realistiske.
Numerologisk er 2020 året, der fortæller om opvågning, om balance, om tålmodighed, om omsorg og de feminine værdier og styrke via healing og kærlighed.
Men alle positive poler har som bekendt en modpol, som naturligvis skal tages i betragtning.
Numerologien kan via dine årstalsrækker give dig et grundlag at træffe beslutninger på, fortælle dig hvordan du får større ballast, og hvordan du positivt kan påvirke dit 2020 og få udlevet dit fulde potentiale i de kommende år.