|
|
|
|
 Velkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:
Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
. Trane-træk ...03-10-2016 15:50  De larmer, gør de. En meget genkendelig, men også en kærkommen og sørgmodig larm.
Vi har vænnet os til larmen, og om foråret glæder vi os til den. Vi hører den allerede i det tidligste forår, når en enkelt varmekile formår at skubbe sig op fra syd. Så kommer larmen via Femern over Sjælland for til sidst at krydse sundet ved Ålsgårde på vej mod Sverige og den traditionsrige dans.
Larmen bebuder, at det altså er nu, det sker – vi går foråret og sommeren i møde.
I dag er larmen der igen – genkendelig og smuk.
Vinden er i nord, og det blæser kraftigt. Jeg kigger op og får langt oppe øje på tre, larmende formationer af store V’er. De er højt oppe, og de skyder god fart. De kommer i bølger, der larmer den samme sang hver gang. Genkendelige og smukke er de, disse store, smukke fugle, der nu igen trækker sydpå, her den 3. oktober.
Jeg vil glæde mig til at løfte blikket mod himlen igen i det tidlige forår.
Trykt i Helsingør Dagblad den 4. oktober 2016.
(Mit kamera nåede ikke at fange tranerne i dag. Dette fotos er to skarver på vej hjem fra fiskeri i Sverige med regnbuen som baggrund - sikkert en god fisketur). Kvababbelse ...29-09-2016 15:10  For en menneskealder siden da jeg skulle holde mit første foredrag, var jeg næsten ved at død af skræk. Min daværende mand gav mig et godt råd, som jeg har fulgt, hver gang jeg har følt nervøsiteten komme snigende og mundvigene gøre underlige trækninger. "Forestil dig at alle tilhørerne sidder i undertøj!".
Det har jeg gjort lige siden og mærker ikke længere nervøsitet - smiler.
I dag faldt jeg over et smukt Ernest Hemingway citat, der på en lidt mere stilfuld måde fortæller det samme:
Every man’s life ends the same way.
It is only the details of how he lived and how he died that distinguish one man from another.
Øjeblikket ...19-09-2016 08:43  Jeg elsker disse smukke, sene septemberdage, hvor der er en snert i luften af en kølig vind fra nordøst. Vind der fortæller om kulden på den sibiriske tundra, og som varsler et nyt kapitel i året. Det er ren lise at klippe visne grene af og hive ukrudt op, mens vinden blæser i trækronerne i skoven. Min tro væbner på fire ben er med hele vejen. Der er nu blevet plads på den lille terrasse nederst i haven ved skoven. Der har jeg ikke siddet siden det tidlige forår. Det har enten været for varmt, det har regnet, eller der har været for mange myg.
I dag er det overskyet, det blæser, men på denne terrasse er der læ. Her er jeg omgivet af elefantgræs, klatrerose og hængebirk, der er ved at tabe sine blade. En enkelt af de store sølvsmede patruljerer sit revir.
Der er med vinden en hilsen fra min far i himlen. På sådanne dage ville vi for år tilbage have hygget med en stille pilsner og nydt at være til i livet. Min hund fornemmer stemningen og lægger sig ved min fod. Jeg nyder min pilsner, mens tiden står stille.
Trykt i Helsingør Dagblad den 27. september 2016 En ren bogreolSkrevet af Regitze 17-09-2016 15:08  Hvem kan dog finde på, den sidste sensommersolskinsdag i september, overhovedet at tænke på, endsige give sig i lag med at rengøre bogreol og bøger. Det kunne jeg. Dog efter et par timer var jeg ret grundig træt af mig selv; hvorfor gjorde jeg dog dette, der aldrig syntes at få en ende? Ned med alle bøger, rengøre alle bøger. Og inde bag bøgerne vidnede det lille brun-grå lag af støv om, at det var længe siden, jeg sidst havde været på besøg. Vi har bogreoler flere steder i huset. Et bogskab med stor litteratur klemt sammen i to rækker. En bogreol med ordbøger. En bogreol med romaner og opslagsværker om alt fra filosofi til japanske haver. Og så denne med klassikerne, både danske og internationale, fra H.C. Andersen over Andersen Nexø, Henrik Ibsen til Shakespeare, Hemingway, Olaf Bull og James Joyes. Bibelen på flere sprog og i flere udgaver, enkelte fugle- og naturopslagsværker og smukke kogebøger. Bøgerne skulle igen sorteres efter emne, for når de er blevet læst, havner de ikke altid på samme sted i reolen. Min mor var bidt af en gal læsehest, og fra hende har jeg arvet alle - tror jeg - danske klassikere gennem tiden. Nu skulle jeg jo rydde op, men gensynsglæden med nogle af disse skønne værker, der tilbringer en skæbne i anden række, var stor. Jeg Bestemmer vi over vort eget liv – men ikke vores død?13-09-2016 16:30  Med mellemrum bliver emnet taget op – om retten til at bestemme over eget liv og død. Når denne ret kommer på bane, er det som regel altid efter en tragisk hændelse. Nu senest hvor en ægtefælle efter 50 års samliv giver sin ægtefælle sin ultimative kærlighed ved at hjælpe hende med at forlade denne verden. Et ønske, der er hendes eget.
Hvor mange har lyst til, efter et langt aktivt og lykkeligt liv, at ende som en grøntsag? Hvor hjernen godt nok fungerer, men alle kropslige funktioner skal man have hjælp til. Det er nok de færreste. Det er en modig beslutning, man træffer, når man siger: Nu vil jeg ikke mere. Det kræver et stærkt menneske med holdninger til livet og døden og et overskud på et tidspunkt, hvor man har nået et lavpunkt.
Juraen siger ét, og det skal man vel forholde sig til. Eller skal man? Det kunne være, at juraen skulle skrives om. Der er så mange skråsikre mennesker i dette land, der kategorisk forklarer, hvorfor juraen skal følges. Skal der slet ikke tages hensyn til de mennesker, det handler om? Et eller andet sted er det svært at tro, at de kategorisk skråsikre har levet et fuldt liv med glæder, sorger, modgang, lykke og stor kærlighed. Barmhjertighed er nok den største gave, man kan give og modtage. Barmhjertighed – følelsen af Kongernes NordsjællandSkrevet af Regitze 01-09-2016 16:04  I fremtiden kan jeg sige, at jeg bor i Kongernes Nordsjælland. Beslutningen om at gøre vort område til nationalpark har været længe undervejs. Meget længe. Og vi var egentlig begyndt at vænne os til, at beslutningen nok aldrig blev truffet, fordi en del lodsejere var imod. Nationalparken har fået en anden udformning end den, der var lagt op til. Det er vi ikke kede af. Vi troede, ud fra den oprindelige plan, at vi skulle have låge til skoven – dvs. Kongernes Nordsjælland. Det skal vi ikke. Vi kommer til at bo midt i området. Fantastisk. Vi bor på et bakkedrag med udsigt til Øresund og et direkte kig ind i skoven. Vi hører alle skovens lyde – den blide susen i trætoppene, når det blæser, bragene når de store grene falder af i storm- og tordenvejr, fuglesangen af orkesterdimensioner i morgengryet om foråret, uglernes tuden, musvågernes skrig over skoven, fiskehejrens særegne stemme, når den flyver langs skoven, lyden af dyr, der jæger eller bliver jagtet, ræven der gør, råen der kalder i nattemørket – en smuk koncert, der giver en fornemmelse af kontakt til naturen på en helt anden måde, end de fleste har mulighed for at opleve. Både forår og efterår er vi vidner til de store fugletræk. Mest markant er nok, når vi i det tidlige forår bliver overfl&osl Jo flere nuller - desto mindre tjek …Skrevet af Regitze 25-08-2016 14:59  12 milliarder. Det er et 12-tal med rigtig mange nuller bagefter. Så mange nuller at de ansatte i skat åbenbart ikke har de rette værktøjer eller regnemaskiner til at håndtere sådanne beløb. Når det gælder mindre beløb nede i tusind-tal, ja så går det betydeligt bedre. Både min mand og jeg er kommet over den magiske grænse, der betyder pension. Vi hører til de årgange, der ikke rigtig er til at slå ned, de årgange for hvem foretagsomhed er en livsnødvendighed. Så rigtigt, vi arbejder. Det er en del af, hvem vi er, og vi kan simpelthen ikke lade være. Vi mener, at vi har så meget erfaring at byde ind med. Og det gør vi så. Som forfatter, underviser, tekstforfatter og tegner. Ikke at vi tjener de store beløb, men nok til at vi selv er tilfredse, har en dejlig hverdag og kan blive boende i vort hus, der har den skønneste beliggenhed. Vi tjener for meget til at få alle de tillæg, som pensionister kan få, og vi bliver trukket i den grundpension, de fleste får. Vi har ikke - desværre - opsparet nok pension til laissez-faire. Min mand er den yngste af os to. Han har boet en årrække i Sverige og det betyder, at han får en lille pension derfra. Forskudsopgørelsen er blevet ændret. Og i dag har vi så fået meddelelsen, at begge vore pensioner vil blive red Much Ado About Nothing ...Skrevet af Regitze 20-08-2016 16:32  På denne fredag eftermiddag sidder vi og drikker kaffe og læser aviser. Der lyder pludselige brag, men det gør der af og til fra affaldspladsen, når containere læsses af, eller der øves brandøvelser, så vi nøjes med at veksle blikke. Vi læser videre, og efter et stykke tid hæver jeg blikket mod skoven og siger til min mand: “Det er da underligt, som tågen driver op mod skoven”. “Jeg tror det er naboen, der er ved at afprøve sin nye brændeovn”, svarer min mand. Jeg går ind på kontoret og kigger mod naboen, men der er ingen røg. Røgen forsvinder, og der lyder pludselig adskillige udrykningssirener – sirener der ekkoer i skoven. Vi bliver enige om, at der nok er ildebrand i nærheden. Efter en times tid bryder solen frem, og jeg sætter mig ud i forhaven for at nyde en halv time af de gode stråler. Da jeg sidder der, kommer vores ene nabo bærende på sin søn på hoften. Hun fortæller, at hendes mand har ringet, han kan ikke komme hjem, og at vi skal gå udendørs, da der er eksplosionsfare. Jeg tænker, at det er da underligt. Hvis der er eksplosionsfare, bør man da gå indendørs og lukke vinduer af hensyn til giftstoffer. Der har ingen luftalarm lydt, men naboerne på Alexander Svedstrups vej, 50 meter væk, er åbenbart blevet adviseret. Jeg Når det bliver lige lovligt spændende ...Skrevet af Regitze 18-08-2016 11:37  Forleden sagde en af de unge kvindelige roere, efter at have vundet en overraskende medalje, at hendes mor nok havde strøget hele klædeskabet igen. Jeg kom til at grine højt, for det kan jeg også finde på. Altså at lave noget andet, for jeg kan heller ikke rumme alt det spændende.
Jeg har stor beundring for dem der kan blive siddende uden at skulle ud at lave kaffe, skænke sig et glas vin, hente en øl, lige smutte ud med hunden, stryge, gøre rent på badeværelset eller lige se om vindretningen er skiftet og meget andet. Det samme med film. Jeg øver mig i at se det hele. Trækker spændingsmomentet længere og længere, men ender som regel med at skifte kanal lige når det skal til at ske … og så kommer jeg tilbage og er enten gået glip af pointen eller slutningen og kan se rulleteksterne. Men altså, jeg øver mig. Som barn gik jeg ind på mit værelse, når det blev for spændende. Min bror gjorde det samme og det endte som regel med, at vi lå i gangen og smugkiggede. At man bliver voksen gør tilsyneladende ikke, at man bliver bedre i stand til at klare spændingen. For mit vedkommende i hvert fald ikke den visuelle, for jeg har lært at læse en bog forfra og ikke smugkigge for at se, hvordan den slutter. Trods at Danmark vandt i håndbold i går, var kampen alligevel for spænd Bandeord og intelligens ...Skrevet af Regitze 15-08-2016 09:02  Når man er vokset op med “du må ikke bande”, føler man sig lidt skyldig, når man så gør det. Jeg gør i hvert fald.
Forleden igen - da vore naboer kom hjem fra ferie med deres søde lille Mickey Mouse campingvogn på anhængeren.
Jeg var tilfældigvis på vejen, fordi vor gartner lige var ankommet og han blev helt euforisk over at se campingvognen og forfaldt til morgenmad-ned-ad-bjerget-med-Fedtmule-tegnefilmen. Naboerne og jeg udvekslede glade og sjove kommentarer om ferie og vejret, der ikke lige havde været campingvejr, men stiv kuling. Da jeg gik ind til mig selv, kunne jeg høre mine egne ord, faktisk hele sætninger og i blandet disse var der rigtig mange bandeord. Jeg forsøger ellers at tage mig i ikke at sige dem, men de kommer ligesom af-sig-selv, når jeg bliver begejstret. Jeg har ofte tænkt, hvad må folk ikke tænke. Ikke at jeg bander som en rejekælling, men der ryger nogle finker af og til ;). Morgenes nyhedsbrev fra National Geographic giver mig ro i sjælen. Her læser jeg, at mennesker der bander, har en høj intelligens og at kulørt sprog kræver sprogforståelse.
Det hænger jo fint sammen i min optik, når jeg nu er tekstforfatter. :)
Også trykt i Helsingør Dagblad den 23. august 2016 <
1
2
3
4
5
6
7
>
 Tanker, Tekst og Tal
|
|
|
|
|