
Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når der skal leges skjul.
Den yngste trold er to år, og hedder meget passende Vilde. Hun var en engageret deltager i gemmelegen.
Far skulle tælle og storesøster på fire-og-et-halvt skulle gemme sig.
Vilde styrtede afsted og stillede sig lænet forover mod hængebirkens stamme og hænderne på kryds foran øjnene.
Det syn vil forevigt været printet på min nethinde - SÅ morsomt.
Så kiggede hun lige over hånden for en sikkerheds skyld, for gjorde hun det nu rigtigt? Hvor var storesøster?
Storesøster kaldte på hende ovre fra havens fjerneste hjørne. Vilde henholdsvis hoppede og løb, mens søster kaldte og fik hende gelejdet ind bag bambusbusken. Her fandt far dem - under høje jubelhyl.
Så var det storesøsters tur til at tælle og finde far, når han havde gemt sig. Storesøster satte sig på den ene paddehattestol i hyggehjørnet, tog hænderne for øjenene og talte … 17, 18, 19, 20 - "nu kommer jeg”. Og hoppede så ned fra stolen.
Alt imens dette havde Vilde entreret den anden paddehattestol og betragtede indgående sin storesøster.
Da storesøster hoppede ned, tog Vilde hænderne for øjnene og talte hurtigt til noget der lignede 17, 18, 19, 20.
Så styrtede hun afsted for at nå storesøster, der nu havde nået toppen af bakken og græsplænen, mens hun hoppede noget der mindede om Gry’s rejehop, mens hun skrålede jubii, jubii.
Når nu man er to år og gør alt det ens storesøster foretager sig. Tja, så gjorde Vilde præcis det samme. Rejehop på rejehop mens hun fægtede med armene og råbe ubii, ubii.
Mageløst!