Jordens puls

 

 

 

 

I morgenens stille vågnen
Kan jeg høre moder jords dybe puls
Som et ekko af et "oauwm" over Ganges

Hun vånder sig
Og klager forsigtigt
Med jordskælv, uvejr, oversvømmelser
Vi ser vejrudsigt og undres, hvad skal det ende med
Og overhører hendes bøn

Vi suger olien ud af hende
Vi graver efter råstoffer
Vi forurener med mængder af skrald
Vi ødelægger hendes lunger
Vi tynger hende med vor fedme

Og dog hører jeg hendes beroligende puls i morgenens tåge
Hendes særegne lyd gennem skibsmotorers dybe dunk på Øresund
Hendes konstante, men trætte, puls gennem lyden af tågehorn

Pas på mig
Fortæller hun sagte
Jeg er her endnu,
Men hvor længe?