Velkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:
Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
.
Jordens puls
Skrevet af Regitze
10-07-2016 14:10
I morgenens stille vågnen
Kan jeg høre moder jords dybe puls
Som et ekko af et "oauwm" over Ganges
Hun vånder sig
Og klager forsigtigt
Med jordskælv, uvejr, oversvømmelser
Vi ser vejrudsigt og undres, hvad skal det ende med
Og overhører hendes bøn
Vi suger olien ud af hende
Vi graver efter råstoffer
Vi forurener med mængder af skrald
Vi ødelægger hendes lunger
Vi tynger hende med vor fedme
Og dog hører jeg hendes beroligende puls i morgenens tåge
Hendes særegne lyd gennem skibsmotorers dybe dunk på Øresund
Hendes konstante, men trætte, puls gennem lyden af tågehorn
Pas på mig
Fortæller hun sagte
Jeg er her endnu,
Men hvor længe?

Tanker, Tekst og Tal