Er det lidt blæret at sige sådan?
Eller, bliver jeg nødt til at fortælle, at det er altså sket som en følge af
“Nød, lærer nøgen kvinde at spinde”.
Nok det sidste, smiler, men det gør altså ikke fornemmelsen mindre god.
Jeg farer godt nok stadig rundt med den lille elektriske fra Fiskars, en havesaks og en hækkesaks og klipper toppen af alle de efeus der har forvildet sig op i luften over hegnet, hvor de tager min udsigt til Øresund.
Jeg klipper også kanterne langs hyggekroge og bede, slår græsset, trækker ukrudt op mellem brostenene i indkørslen, klipper den grønne plet ved postkassen, klipper rundt ved skraldespand, hiver forvildet ukrudt op mellem fliserne og har næsten altid rumpetten i vejret, når jeg går i haven.
Ikke desto mindre har jeg fået gartner.
Den sødeste gartner, der planter ny bøgehæk, ny fantasktisk magnolie der blomstrer hele juli, en gartner der tager alt det grove, klipper hækken - og jo, vi har skam hele tre sider meget lange hække i kuperet terræn af blandet hæk, der skal holdes indvendigt og udvendigt.
Han top kapper og fælder, han reparerer havelågen mod skoven, han kan alle planternes latinske navne, han er anlægsgartner, har vid og humor - og er havenørdet på den gode måde.
Vi har lige sammen dvælet ved vore Kejserkåber og alle de andre sommerfugle, der har indtaget vort “franske bed”. Vild oregano, mynte, citronmelisse og en enkelt gederams, flot ser det ud - det er helt levende - omend det er udsprunget af dovenskab. Længe leve den - og gartneren.