
Det er hundrede år siden, eller sådan næsten, siden jeg skrev på bloggen her.
Hvorfor? Jeg der normalt altid kommunikerer med både arme og ben, havde behov for en Time Out eller "Den hængte mand" i tarottens verden. Jeg havde behov for tid til at reflektere over tilværelsen og tid til at lære at være tålmodig og lade livet finde mig - i stedet for, at jeg ræsede afsted for at nå alt. Det kan man jo alligevel ikke.
Jeg reflekterede længe, men ikke for længe - og Universet svarede mig ved at vise mig vejen til den ny uddannelse, som er min fremtidige sti eller vej her i livet. En vej jeg er overbevist om, at jeg har fulgt i et tidligere liv. Metafor: som i en af barndommens flipper-maskiner er alle kugler faldet på plads - og jeg har fundet roen.
I denne nyfundne ro - helt ind i mit allerinderste - har jeg også udarbejdet skelet og skrevet en trediedel af en ny bog. Hvorfor det? Alle skriver jo bøger! Og ja, det gør de, men jeg føler, at vi er ved at tabe en hel generation på gulvet og jeg vil gerne gøre mit til, at dette ikke sker.
Vort samfund har bevæget sig derhen, hvor utrolig mange voksne mennesker skriver bøger om at være ofre. De nærmest svælger i det.
De er ofre for en dårlig barndom, ofre for alkoholiske forældre, ofre for vold, ofre for et dårligt ægteskab og så videre … og videre. Traumatiske oplevelser og hårde liv.
Jeg føler naturligvis med dem, men – for der er et men, voksne mennesker, tag jer nu sammen og giv eftertiden nogle positive oplevelser at spejle sig i.
Skal børn og unge i dag vokse op og næsten på forhånd være uddannede til at være ofre og synes at ”det er synd for mig”?
Giv dem noget gejst og livsglæde.
Lær dem at sætte pris på livet!
Vi lever kun én gang i dette liv, så lad ikke livet glide af hænde, gør en indsats hver dag og nyd alt hvad du kan.
Du er ikke lovet i morgen, så husk at leve i dag.
Mit udgangspunkt er "at jeg har en diagnose, Parkinson, men jeg er ikke syg" og bogen bliver om at ligge i overhalingsbanen for længe, at forsøge at nå alt, men måske glemme at nyde livet, glemme selvkærligheden i forsøget på at please alle andre.