Nye indlæg

 
 
Udsigten fra mit køkkenvindue, Regitze SchmidtVelkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
 
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
 
 
 
 
 
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:

Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
.

Skrevet af Regitze
10-07-2016 14:15
Regitze Schmidt, om PH, Nå og Liva WeelDer sad man så og glo’de dumt,
så sa’ man: Nå.

Der stod man så og lytted spændt,
så sa’ man: Nå.

PH’s vise fra 1937, med Liva Weel som fortolker, er en af mine favoritter. Den dækker det meste, passer til tidens politik, verdensituationen, den har humor og - den bliver aldrig uaktuel.

Som i dag … grrrrr, teknikken i uorden, sort skærm på min mac.
For et stykke tid siden var det linjen fra tdc, der var i uorden til tv. Udfald og stop midt i golf, tennis og cykelløb, det er en katastrofe; af de større!
Så “forsvandt” de fire sidste sider af min mands seneste opdatering af Koma-trilogien og bogen Jerusalem. Helt uden han havde gjort noget … smiler.
Så slog el-nettet fra ved tordenvejr.
Så overgik tdc til at være youSee og så kunne vi ikke se - og nu så sort skærm.
Da jeg - som kvinde - er teknikker her i huset, så er det så godt som min “skyld", når teknikken svigter.
For år tilbage var jeg ved at flytte hjemmefra, hver gang slige ting - altså fejl - indfandt sig på domicilet.
Nu har jeg fuldstændig overgivet mig til PH. Tænker og ser situationen udefra og som en soap. Nynner melodien og ordene:
Vores livs sejlads imellem bord og seng,
mad og elskov, hvile had og sød forsoning,
skal det skildres i et ganske kort refrain,
må der hjælpes med en vekslende betoning
det gør vi så.
Hva’ ska’ vi ta? … det lille “Nå”.

I dag har jeg klappet mig på skulderen og nulstillet mac - NVRAM … tænk at jeg skal kunne det i min alder, men - nå :)
TalsMagi, Regitze SchmidtTanker, Tekst og Tal
Regitze Schmidt | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgaarde - Denmark | Tlf.: +45 5150 2881