Nye indlæg

 
 
Udsigten fra mit køkkenvindue, Regitze SchmidtVelkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
 
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
 
 
 
 
 
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:

Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
.

Tidens foranderlighed

Skrevet af Regitze
24-07-2016 09:14
Tidens foranderlighed, Regitze SchmidtNår man logger ind på facebook minder siden een om, med jævne mellemrum, opslag man har lagt op på samme dato for et eller flere år siden.

I dag loggede jeg ind til:

"Jeg ligger her på solsengen og nyder dagens sidste livgivende stråler.
Skråt bag mig spiller bagboen klaver, hans vimpel fortæller, at vinden er i nordvest.
Når jeg rejser mig er himlen lyseblå, vandet på Øresund mørkeblåt.
Vor anden nabo har stille gæster, vor tredje er netop kommet hjem fra campingferie i Skagen.
Dyrlægens, længere henne, er ved at stable brænde inden det bliver torden.
Vore krydderurter har besøg af et utal af bier og smukke sommerfugle.
Vinden suser i bøgebladenes træer, hos min fjerde nabo - skoven, det er skøn dansk sommer."

Skrivet er tre år gammelt, og jeg husker tydeligt den eftermiddag, hvor tiden stod stille; så stille, at jeg kunne sanse tydeligt.
Øresunds vand er stadig blåt, himlen er stadig smuk, skoven stadig fantastisk, stilheden tænker vi os dagligt til, da to af vore naboer er gået til de evige jagtmarker, og vi er blevet beriget med en meget yngre generation - foreløbig blot til den ene side.
Oh ja, de spiller skam også klaver. Det vil sige, børnene "spiller" for åbne vinduer.
Lyden rammer skoven og ekkoer tilbage - det giver en god klangbund.
I min familie siger vi, at det er "øndigt" med stort Ø.
TalsMagi, Regitze SchmidtTanker, Tekst og Tal
Regitze Schmidt | CVR: 26999545 | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgaarde - Denmark | Tlf.: +45 5150 2881