Nye indlæg

 
 
Udsigten fra mit køkkenvindue, Regitze SchmidtVelkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
 
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
 
 
 
 
 
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:

Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
.

Hverdagens små mirakler ...

Skrevet af Regitze
09-08-2016 16:54
Små mirakler, Regitze SchmidtSæt stor pris på din smags- og lugtesans. Du tager den sikkert for givet, ligesom det at du kan se, høre og føle. Det er ikke en naturlov at kunne smage og nyde det man spiser, eller stikke snuden i luften og dufte nyslået græs, saltet fra havets bølger, duften af rådyr, eller den der helt specielle duft i luften lige før det bliver regn.

Når man bliver ældre bliver smags- og lugtesansen svagere. Måske er det derfor, at mange ældre ikke rigtig har lyst til at spise, og det er forståeligt, for hvor længe gider man spise under foregivelse af, at man kan huske hvordan det smagte engang, men altså ikke længere.

Visse sygdomme og diagnoser kan også fratage een denne fantastiske evne til at nyde. Diagnosen Parkinsons, som jeg er den “heldige” indehaver af, kan også give reduceret smags- og lugtesans. Og da man som oftest får stillet diagnosen senere i livet, samtidig med den normale reduktion, er det et uheldigt sammentræf.

Som Parkinsonist bliver man “bespist” med piller, mange piller og man er ofte et eksperiment. For nogle piller virker - i en periode - så må man skifte, andre bliver man ligefrem syg af. Hvad virker for een af piller og styrke, virker ikke for en anden.

Min overbevisning har været, at jeg skulle være medspiller, forsøge selv at gøre “noget”. Tro på at dette “noget” ville virke. Det er svært, for det er ikke altid kroppen har lyst til at reagere lige så hurtigt som ens hovede. Efter en af de mindre heldige perioder med så tung en krop, at jeg måtte til fysioterapeut igen, spurgte jeg min neurolog: Hva’ så?
Jeg har den sødeste og mest hjælpsomme neurolog, men hun kan jo ikke vide alt, hvad der foregår på min førstesal og hun er ikke - som jeg - alternativt tænkende. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg fik for meget medicin, men mine symptomer fortalte hende, at jeg fik for lidt.

Rasmus-modsat har været mit mellemnavn siden barndommen - og altså også nu.
Jeg var overbevist om, at jeg ikke skulle have mere, snarere mindre medicin.
Så jeg har tilladt mig at gå ned i dosis, og den sidste uge skifte til piller jeg havde fra tidligere (som jeg før ikke kunne tåle) og så gå yderligere lidt ned.

I går morges efter badet, da jeg tog lidt Jurlique serum i hånden fik jeg nærmest en åbenbaring. Jeg kunne dufte den helt vidunderlige duft, som jeg var blevet fortalt for et godt stykke tid siden. I dag har jeg tidligt i morges, sammen med min hund, stukket næsen i vindretningen og vi fik færten af regn, blæst, sol og den specielle begyndende august forrådnelse …
Det var magisk og et af min hverdags små mirakler.
 
Læs (se video) mere her 

Kategori: Parkinsons
TalsMagi, Regitze SchmidtTanker, Tekst og Tal
Regitze Schmidt | CVR: 26999545 | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgaarde - Denmark | Tlf.: +45 5150 2881