Fuldt hus på Hamlet til Hjerneforedrag Her i ugen med fokus på Hjernen er der foredrag og arrangementer landet over. Et af foredragene var på Hamlet i onsdags, og dette var kommet i stand som et samarbejde mellem mellem Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Danske Handicaporganisationer og Frivilligcenter Helsingør.
Der var fuldt hus og spændt forventning da professor i neurovidenskab, Jesper Mogensen begyndte sit foredrag, der havde titlen Den dynamiske hjerne – omstruktureringer af den skadede og normale hjerne.
Han fortalte med engagement, entusiasme og humor. Det stod helt klart, at han var glad for at formidle sin viden. Han evnede også den sjældne egenskab, at fortælle om komplekse emner så det var forståeligt for alle.
Vore forudfattede meninger om hvordan hjernen virker blev smidt overbord. Hjernen er ikke stationær, den ændres gennem de erfaringer og påvirkninger vi har livet igennem.
Og det gælder uanset om ens hjerne er intakt eller skadet.
Hans overskud indgød motivation til træning - både fysisk og mentalt. Træning under alle former bidrager nemlig til udvikling- og videreudvikling af hjernen.
Der var sjove case stories med scanningsforsøg bl.a. af taxi chauffører i London og orkestermusikere, hvordan disse og andre mennesker havde genopbygget hjerneceller - ikke nødvendigvis samme sted, hvor de gamle celler var døde.
Han fortalte også levende om målingerne af forandringerne i hjernen. Hvordan måler man forelskelse, og hvad skal man matche det op imod - kærestens ven? Interessante udfordringer i forskningen.
Hvis en skade sker inde i selve hjernen, fungerer hjernen som Legoklodser. Det er muligt at bygge på en alternativ måde. Han var ret klar i mælet med hensyn til hjerneskader med rod i vor fysiske krop. Her skal der arbejdes helt anderledes.
2009 er tilsyneladende et skelsættende år indenfor hjerneforskningen, for efter dette år har man den antagelse, at det er muligt at reparere, hvad man ikke mente tidligere.
Jesper Mogensen fortalte også om hjernen i relation til Demens, Alzheimers og Parkinsons. Hvis man for eksempel har Demens og er tosproget, lever man 4,5 år længere, viser forsøg.
Der blev talt om, grundet den store interesse, at man vil forsøge at få professoren til at komme igen. Det kan jeg kun anbefale.