Udsigten fra mit køkkenvindue, Regitze SchmidtVelkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
 
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
 
 
 
 
 
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:

Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
.

Følg din passion

19-03-2019 16:23
Krystaller, budskaber, gud, numerologi, Regitze SchmidtI sidste uge var jeg af sted for anden gang på min numerolog uddannelse.
Endnu en dejlig oplevelse.

Når man virkelig har glædet sig til noget, sat forventningerne højt, så er det befriende, at man med god samvittighed kan sige til andre, men ikke mindst sig selv; at denne uddannelse er den helt rigtige for mig.

I fortsættelse af proces og vækst temaet i numerologien, blev vi ledt ind i krystallernes verden.
Nyt for nogle - for andre et goddag til gamle venner.
Millicentt havde udarbejdet en oversigt over krystaller til netop vores MNU8-hold.
Og vi fik lov at vælge - ud fra oversigten - de krystaller, der talte til os.
Det blev årsag til en let og lattermild energi, mens vi valgte sten som “kaldte” på os.
Vi begav os også ud i billedtolkning, for jeg kan jo som bekendt ikke rigtig se på noget uden at se symboler eller tegninger.
Det blev til alt fra skibe i havsnød med mennesker på stranden, Atlantis set fra det ydre rum med smukke farver af forskellige vanddybder og på den ene Sodalit var en tydelig gengivelse af Poseidon med sin trefork.

Herudover havde Millicentt mediteret på krystaller, vi hver især skulle have med hjem til vor fortsatte spirituelle udvikling. Stenene var smukt præsenteret i en pyramideramme.
Den sidste der fik krystaller var mig. Ikke umiddelbart smukke krystaller (en stor og to meget og undseelige små) - og ikke nogen jeg havde stiftet bekendtskab med før.
Jeg har hørt om dem, læst om Robert Simmons for mange, mange år siden, men det er aldrig blevet til mere. Her blev jeg så givet krystaller til min fortsatte lysrejse.
To af de 12 synergi krystaller havde åbenbart mit navn på sig; Natrolite og Herderite.
Indenfor astrologien tilhørende vægten og tvillingen - så kan det næsten ikke blive bedre.

(This group of high energy crystals are thought to will help activate the light body as well as to quickly enhance the process of spiritual ascension and evolution.)

Man bliver ydmyg, når man får sådan en gave. Krystallerne har nu stået herhjemme siden torsdag aften i sidste uge og trukket lys. De er ret kraftfulde sammen - og hver for sig.
Når jeg har siddet ved “studérbordet”, har jeg meget hurtigt fået en tung fornemmelse i venstre pande og en kraftig følelse af energi.
Mit venstre ben har pludselig ikke rigtig ville bære mig og jeg har haft smerter i venstre fod. Jeg har opfattet det som en del af processen.

I dag var så dagen, hvor jeg skulle meditere med krystallerne for første gang. Og ja, det var en smuk morgen, med smuk solopgang over Sverige. Himlen var orange og havet klart, stille og azurblåt. Hvilken smukkere dag kunne jeg vælge? Udover at det altså også er den 19. i dag.

Og så var det kommunikationen begyndte.
Jeg tog den store hvide Natrolite i venstre hånd, tabte den lille - der pudsigt nok havnede mellem min sandal og fodsål på venstre fod, hvor den fik lov at blive. I højre hånd havde jeg Herderiten.
For to år siden var jeg i England med min veninde, en mindeværdig tur.
Da vi besøgte Salisbury Katedralen havde jeg et møde med Gud i form af en “håndspålæggelse” på venstre skulder. Den mest fantastiske oplevelse nogenside.
Da tiden står stille for mig under en meditation, ved jeg ikke hvornår i dag i forløbet, men jeg mærkede en hånd på min venstre skulder - en tung, men kærlig hånd.
Små 25 minutter forsvandt billedligt talt som dug for solen.

Her kunne fortællingen jo godt slutte. Jeg ved, jeg skal følge min intuition, den er så stærk, så stærk, men ofte bliver jeg alligevel i tvivl.
Så senere på dagen lagde jeg et englekort, for ligesom at få bekræftet det jeg havde oplevet. Ja, ja …

De seneste fem år har jeg, når jeg har bedt aftenbøn også bedt en selvkomponeret bøn, hvor mine guider og engle indgår. Ærkeenglene Camuel, Uriel, Raziel har været med mig fra begyndelsen. Når jeg har lagt kort har beskederne som regel altid været fra dem. Her på det seneste dog også fra Ærkeenglen Mikael.
Jeg plejer altid, når jeg har lagt disse kort, at sige ha, ha - “they do not fail to amaze me”. Jeg ved ikke hvorfor det helt rette kort dukker op, men det gør det altid.

I dag var kortet Passion. Archangel Haniel (Guds ære): “Trust and follow your renewed passion in your love live and career.

Haniel er med i min bøn, men jeg har aldrig - før nu - modtaget et budskab.
Jeg læste naturligvis de uddybende kommentarer på kortet.
Efter meditationen i morges havde jeg nemlig skrevet mine livsmål ned. Og det Haniel står for passer til perfektion på de mål, jeg har sat mig.
Man plejer at sige, at “verden er lille” - jeg vil tilføje; og Universet ligeså.
TalsMagi, Regitze SchmidtTanker, Tekst og Tal
Regitze Schmidt | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgaarde - Denmark | Tlf.: +45 5150 2881