For syv år siden kom denne lille dejlighed, Mira, ind i vort liv. Den 10.10.2012 for at være helt præcis.
Hendes numerologiske essens er det smukke 7-tal. Det spirituelle tal. Og at hun kan tale med og fornemme energierne, har hun vist mig så ofte, at jeg ikke tvivler, når hun gør opmærksom på, at der er “noget eller nogen”.
Når man, som jeg, arbejder kreativt, forsvinder man ofte ind i nuet, bliver ét med helheden, taber tidsfornemmelsen og blot er.
Jeg er ved at afslutte en serie portrætter af indianere - native americans - og visse af disse har jeg måtte opgive. Ikke fordi jeg ikke kunne, tror jeg, men fordi Mira ikke kunne lide deres tilstedeværelse. Når jeg er i processen med et portræt, kommer der sædvanligvis en kølig vind over gulvet, der smyger sig om mig, hvorefter den forsvinder. Måske for at sige, at det er godkendt - eller, det er i orden med mig.
Stort set samtidigt med at jeg mærker kulden, rejser Mira sig i sofaen i atelieret (det er det eneste sted, hun må ligge i sofa her i huset) - siger en stille, dyb lyd, vejrer med næsen, kigger på mig, og når energien er væk, lægger hun sig ned igen.
Der er dog undtagelser. En af dem er en shaman, en stærk, gammel som i rigtig gammel, indianerkvinde. Hun havde ikke tænkt sig at give sig for en hund.
Det var forunderligt, at være vidne til den form for kommunikation, der udspillede sig i mit atelier i en sen nattetime.
Mira fortalte shaman kvinden, at hun skulle gå. Shaman kvinden fortalte Mira, at hun skulle lægge sig ned og slappe af. Luften var tyk, og energierne var til at tage og føle på. Der udspillede sig en nonverbal udveksling mellem de to over en halv times tid, hvorefter Mira kiggede på mig, skubbede til mig med sin snude og ligesom sagde: “ Ok, hun må være her.” Herefter forsvandt kulden, og jeg færdiggjorde shaman kvinden. I dag hænger hun på væggen, og jeg taler med hende hver dag. I skrivende stund får jeg kuldegys, så hun er her.
Tilbage til Mira, der jo har den ganske flotte fødselsdag med den helt særlige kode 1010. Tal på denne måde defineres også som en portal. Ikke, som sådan, noget nyt under solen, for den 10. dag i den 10. måned, er det jo hvert år. Portalen 1010 er den, vi som mennesker bliver inviteret til at gå igennem for at knytte tætte bånd til vort højere selv. Jeg havde glædet mig, for jeg ville forsøge en meditation sammen med Mira på denne dag. Sådan skulle det dog ikke gå - i hvert fald ikke med hensyn til dagen.
Mira var ugen inden blevet vaccineret. Det bliver hunde jo hvert år. Der er så mange ting/sygdomme i omløb, så hvert andet år er det en ekstra stor cocktail af vaccine. Den ene af disse er levende baciller, og hvor utroligt det end lyder, så får hunde, hvad enten de vejer 1,5 kg eller er en Mastiff og vejer 60 kg, den samme dosis. Mira er en Cocker - Blue Roan - og vejer omkring 11 kg. Hun reagerede voldsomt, kunne ikke bevæge sig, var nærmest lammet, hun var apatisk og ville ikke spise. Dette varede en weekend, hvorefter hun fik det lidt bedre. Halen nåede dog aldrig op i logreposition. Efter en lille uge fik hun et tilbagefald. Dyrlæge igen, blodprøver, borreliatest, røntgen og mange flere. Alle prøver, alle tal, så fint.
Undtaget altså Mira.
Da jeg aldrig har lagt Miras numeroskop, lagde jeg dette. Det var absolut ingen trøst. En hund er registreret og stambogsført med opdrætters navn, og man skal jo, i Stambogsregisteret, af helt åbenlyse årsager kunne kigge tilbage i racen og se, hvad forfædrene er kåret med eller disponeret for.
Jeg var rigtig ked af det. Det allerværst tænkelige scenarie udspillede sig i min hjerne.
Mit netværk foreslog flere former for healing, som jeg taknemmeligt lagrede i mit hjerte.
Jeg er lysarbejder, ikke healer. I et tidligere liv, det var før vandet i Ganges ved Varanasi blev forurenet, mediterede jeg med fødderne i vand ved solopgang og solnedgang. Det er stedet, hvor jeg bliver healet og stedet, jeg stadig “rejser” til, når jeg har behov.
Det var forsøget værd, så her tog jeg Mira med til lyden af aum, aum, aum … der forplantede sig i vore indre og ydre verdener.
Jeg nød det, og hun nød det. Og nu er hun sig selv igen ❤️