Nye indlæg

 
 
Udsigten fra mit køkkenvindue, Regitze SchmidtVelkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
 
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
 
 
 
 
 
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:

Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
.

Hvad betyder værdi for dig?

05-11-2019 14:06
Livsglæde, Regitze Schmidt
Det danske ord værdi kommer af det latinske valere; der betyder at have styrke eller betydning.

Ordet anvendes meget bredt og i utallige sammenhænge, lige fra at tillægge situationer eller handlinger livsværdi til fysisk værdi - for eksempel et hus’ salgsværdi.

At noget har styrke eller betydning er naturligvis sammenligneligt med ordets værdi indenfor numerologien. Alt hænger på en forunderlig måde sammen. Tarot, astrologi, numerologi; forskellige måder at udtrykke den samme essens på.
Jeg skal ikke fundere over, hvem eller hvad, der i det større perspektiv “har fundet på det”, men her fortælle lidt om numerologiens vinkel.

Numerologisk er navneværdien af ordet 19/1.
Tallet har jeg med fra fødslen, og det har båret mig gennem livet. Det er jeg meget taknemmelig for, for livet har ikke altid tilsmilet mig, men jeg har fundet vejen.
19/1 er et uhyre positivt tal, et skønt succestal, hvor symbolikken beskrives både som “Himlens Prins” og “Solens tal”.
Tallet beskriver også livsglæde i alle dets former, fra en “tyrker-tro” på fremtiden, at planer vil lykkes (og det gør de) til den følelse af glædesuro/summen i maven/forventning som ved forelskelse.
Med dette tal tænker man positivt, glasset er altid halvt fyldt. Når man tænker positivt hele vejen igennem, får man overskud til at tackle livets udfordringer, man kan med lethed komme videre.

Da man med dette tal - som nævnt - forventer at det går godt, at ting vil lykkes, kan man naturligvis sætte ord på sine ønsker og herefter manifestere. Det er ægte hjerteværdi.
TalsMagi, Regitze SchmidtTanker, Tekst og Tal
Regitze Schmidt | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgaarde - Denmark | Tlf.: +45 5150 2881