Nye indlæg

 
 
Udsigten fra mit køkkenvindue, Regitze SchmidtVelkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
 
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
 
 
 
 
 
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:

Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
.

Historien - og de nye arketyper ...

26-11-2019 14:45
Nye tider, Regitze SchmidtTidligere har jeg skrevet om et meget spændende mini-seminar, om det kommende ti-års trends, hvor jeg senere (det er så nu) ville fokusere på de nye arketyper - de er rammende og præcise.
Det er ikke de grupper, jeg er vokset op med indenfor reklamebranchen, men nye, og de er flydende, hvilket jo også præger det meste af den tid, vi lever i.

Seminaret blev afholdt hos Lahme.dk, og Julia er bidt af sin metier. Jeg er fuld af beundring. Hun talte non-stop med indlevelse og humor i 1,5 time. Ingen hm’r eller øh’r … og svarede efterfølgende beredvilligt på spørgsmål.

I det følgende får du bidder fra trendrapporten og min korte tolkning af de energier/vibrationer, der er valgt til de fire nye “arketyper”.

Trendforskning består i at se tendenser, afkode dem og skabe begreber, redskaber og retninger ud fra disse.
Man ser på fremtiden, men man kigger i lige så høj grad på fortiden - altså historien - og det glæder mig så meget, for mit motto er:

Man skal kende sin fortid
for at forstå sin samtid
og kunne påvirke sin fremtid

Du kan hente rapporten på Lahme.dk - jeg vil nedenfor forholde mig til de forskellige typer nye forbrugere.

Glowcalisten er din nye trendsætter, din firstmover, den der sætter tonen i klimadebatten, klæder sig i det sidste skrig fra de bedste brands holdende et glas økologiske bobler i hånden, finder de smarte nye rejsemål, mens de samtidig prøver at løse gåden om, hvordan vi kan lette/løse vor dårlige klimasamvittighed.

Den numerologiske vibration af Glowcalisten er 44/8. Denne vibration er så kontrastfyldt og præget af konstante modsætninger. Energien er helt klart trendsætteren, men også den trendsætter, der bliver gjort til offer, hvis/når noget senere mislykkes. Forklaringen på firstmoveren kan være, at man over tid ikke har tillid til andre mennesker og derfor går andre veje i et højt tempo, for hele tiden at være lidt foran. Så er man lommefilosofisk beskyttet.

88'erne er 68’ernes børn, de har vendt forældregeneration ryggen, gjort det modsatte eller fundet helt nye jordnære metoder at leve livet på.

88erne numerologisk har vibrationen 33/6. Her ligger kreativitet, nytænkning og ansvarlighed med et vist flow i økonomien. Der er en tendens til at være på det rette sted på det rette tidspunkt.

Soulsootheren er den, der har sat foden ned. Verden er både blevet størreog mindre, hurtigere og kaotisk, og de vil ikke lade sig koste rundt længere, de nægter at leve et stressfuldt liv. Her skal være plads til både en bæredygtig hverdag, plads til meditation og økologi.

En sjælesut, det er et nyt ord ;), men betydningen er fint forenelig med vibrationen 52/7. Her er direkte adgang til Karma og Himmel samtidig med, at vi ved, at sutten er en stakket frist. Her er opgør med det bestående, en konstant søgen og deraf mange forandringer.

Henry … High Earner Not Rich Yet; det er faktisk ret morsomt. Henry er ikke fyldt 50 år, og livet er en fest. Det skal være luksuriøst - og det er det.

Henry er en maskulin energi, den er ustyrlig, det er marsenergiens skygge - vibrationen er 18/9. Han er kontrolfreaken der tager teten, knokler, lever hurtigt og har ret meget temperament.

Dette var en ultra kort, populistisk tolkning af arketyperne, der for tiden udmærker sig ved flydende grænser, og at de alle overlapper hinanden. Det vil stille store krav til fremtidens kommunikatører om klar tekst og akkuratesse.
Om målgrupperne på noget tidspunkt bliver skarpe igen - det vil historien nok vise …
TalsMagi, Regitze SchmidtTanker, Tekst og Tal
Regitze Schmidt | Lergraven 5, DK-3140 Ålsgaarde - Denmark | Tlf.: +45 5150 2881