|
|
|
|
 Velkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:
Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
. Et møde med fortidenSkrevet af Regitze 11-07-2016 13:24 Man fortalte mig senere, at parret, der var midt i fyrrene, var kommet ind i forretningen, hvor de havde set sig søgende omkring, som om det var første gang, de var i en kosher-butik.
Kvinden var standset op og stod som forstenet foran de små kababs. Som fra en anden verden spurgte hun på jiidisch, om opskriften på de krydrede kababs stadig var kød fra de geder, som græsser på de få engarealer i Sharon Valley.
Om de krydrede kababs stadig var tilsat knuste olivenskaller og masser af krydderier? Isak, min ældste søn, svarede hende, at noget nok var rigtigt, men at han ikke kendte den nøjagtige opskrift og ville hente mig.
I baglokalet til butikken, hvor jeg nu arbejdede et par timer om dagen, mest med at tilberede vore delikatesser, mens mine to sønner Isak og Esajas passede kunderne ude foran, stod jeg og svajede. Herude kunne jeg altid følge med i, hvad der i det store og hele blev sagt og fortalt ude foran.
Jeg måtte sætte mig på taburetten. Stemmen jeg havde hørt, ville jeg kunne genkende når som helst og overalt i verden. Stemmen tilhørte min Hannah. Men min Hannah var død 24 år gammel i 1944, hun nåede ikke at komme til Sverige med vore to sønner og mig. Fortiden var pludselig helt nærværende.
Isak kom og gjorde tegn til, at jeg skulle komme. Jeg rejste mig og gik ud i butikken. Der var nu kun mine to En oplevelse med DSB11-07-2016 11:13 Artiklen er skrevet i foråret 2012, jeg fik min Parkinsons diagnose i 2011.
Den gang troede jeg, at jeg var syg. Livet var nærmest ved at gå under.
Set i bakspejlet har jeg haft symptomer på Parkinsons siden 2002.
Indlæg i Frederiksborg Amts Avis
Regitze Schmidt, tekstforfatter og forlagsredaktør
ABZebra & Alt-i-tekst.dk
Jeg spør’ bare. Køber du varm luft?
 Min frustration er ikke blevet mindre, siden jeg i januar undtagelsesvis tog toget, og hvor jeg følte, at jeg var havnet i en Kafkask verden. Var det øjeblikkets irritation, at jeg ville skrive et indlæg om mine oplevelser? Nu er der gået et måned, og jeg føler, at min oplevelse må på papir som et indlæg i debatten om DSB. Da jeg bor i Ålsgårde, skulle jeg op midt om natten for at nå et seminar på Nyborg Strand. Vi skulle begynde dagen kl. 9.00. Derfor var beslutningen at tage toget dagen inden, snuppe en ekstra overnatning og være udhvilet til en lang dag. Kl. 14.45 blev jeg sat på toget i Helsingør. Med udsigt til Østerport holdt toget. Et uforklaret nedbrud af en eller anden art var årsag til fem minutters ventetid – ikke meget, men nok til nervøsitet, for pladsbilletten til Nyborg gjaldt jo kun den afgang, den var bestilt til. Toget til Nyborg skulle afgå fra spor 6, men den dag var det altså Papir, tryk og genkendelighedSkrevet af Regitze 10-07-2016 14:17  Når man, som jeg, er vokset op i medieverdenen, reklamebureau, dagblade, magasiner og igen reklame - for herefter at blive selvstændig inden for samme branche, så kan det ikke undgås, at man bliver miljøskadet. Det skal være rigtigt, det skal være lækkert, det skal være kvalitet hele vejen. På dagbladet Børsens MagasinCenter sad jeg i 80-erne med MånedsBørsen, DataBørsen og HarvardBørsen. Tre lækre magasiner med super artikler og billedmateriale - og trykt på kvalitetspapir. Den gang havde jeg med tre børn, to hunde, hus og sommerhus ikke tid til at læse og fordybe mig i meget andet end det rent faglige. Jeg skimmede andre magasiner og besluttede den gang, at når jeg fik bedre tid, ville jeg abonnere på National Geographic. Vedkommende artikler og fantastiske fotos til at forsvinde ind i, drømme om og nyde. Så jeg bestilte for et stykke tid siden et abonnement. Kunne kun bestille med “tillæg”. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være sådan. Hvorfor skal jeg have en t-shirt eller en regnfrakke, fordi jeg bestiller et abonnement? Men det var ikke til at komme udenom, så jeg bestilte en drone. Smiler. Ja, en drone. Den har børn og børnebørn stor glæde af, jeg ville hellere - mente jeg på daværende tidspunkt - have haft nogle ældre numre af National Geograp NåSkrevet af Regitze 10-07-2016 14:15  Der sad man så og glo’de dumt, så sa’ man: Nå. Der stod man så og lytted spændt, så sa’ man: Nå. PH’s vise fra 1937, med Liva Weel som fortolker, er en af mine favoritter. Den dækker det meste, passer til tidens politik, verdensituationen, den har humor og - den bliver aldrig uaktuel. Som i dag … grrrrr, teknikken i uorden, sort skærm på min mac. For et stykke tid siden var det linjen fra tdc, der var i uorden til tv. Udfald og stop midt i golf, tennis og cykelløb, det er en katastrofe; af de større! Så “forsvandt” de fire sidste sider af min mands seneste opdatering af Koma-trilogien og bogen Jerusalem. Helt uden han havde gjort noget … smiler. Så slog el-nettet fra ved tordenvejr. Så overgik tdc til at være youSee og så kunne vi ikke se - og nu så sort skærm. Da jeg - som kvinde - er teknikker her i huset, så er det så godt som min “skyld", når teknikken svigter. For år tilbage var jeg ved at flytte hjemmefra, hver gang slige ting - altså fejl - indfandt sig på domicilet. Nu har jeg fuldstændig overgivet mig til PH. Tænker og ser situationen udefra og som en soap. Nynner melodien og ordene: Vores livs sejlads imellem bord og seng, mad og elskov, hvile had og sød forsoning, skal det skildres i et ganske kort refrain, må der hjælpes med en vekslende beto Tyveri af tandpastaSkrevet af Regitze 10-07-2016 14:13  Vi bor med “låge til skoven”. Det er fantastisk at kunne gå lige ind i skoven, at stå på bakketoppen og skue ud over vore “besiddelser”, fra huset at kunne følge årstidernes skiften på første hold. Om aftenen at høre rådyrene kalde på hinanden, uglers forskelligartede skrig under flyvning, rævens gøen - og i dagtimerne alle de andre af skovens mange lyde. Men for det meste hører man ingenting andet end “The Wind in the Willows” - måske ikke helt korrekt, men i hvert fald vinden i bøgetræerne. Nuvel, der er mennesker der går tur med deres hunde, montain-bikere og mennesker der nyder en skøn gåtur, men få - taget i betragtning at dette er helt gratis. I går valgte vi, min cocker og jeg, gangstien langs skoven for turen i skoven, for det havde regnet gevaldigt. Solen skinnede, stien var våd og fra træerne dryppede vanddråberne i takt med vindens susen. Langs stien bor mange af vore søde naboer, der alle også har “låge til skoven”. Ved den ene, bor en sød lidt ældre dame. Hun har været uhyre aktiv hele sit liv - også som frivillig - hendes mand døde for et par år siden, og hun er nu voldsomt ramt af slidgigt. I hendes hus stod alle vinduer og døre åbne. Usædvanligt; børn og børnebørn h Jordens pulsSkrevet af Regitze 10-07-2016 14:10
I morgenens stille vågnen
Kan jeg høre moder jords dybe puls
Som et ekko af et "oauwm" over Ganges
Hun vånder sig
Og klager forsigtigt
Med jordskælv, uvejr, oversvømmelser
Vi ser vejrudsigt og undres, hvad skal det ende med
Og overhører hendes bøn
Vi suger olien ud af hende
Vi graver efter råstoffer
Vi forurener med mængder af skrald
Vi ødelægger hendes lunger
Vi tynger hende med vor fedme
Og dog hører jeg hendes beroligende puls i morgenens tåge
Hendes særegne lyd gennem skibsmotorers dybe dunk på Øresund
Hendes konstante, men trætte, puls gennem lyden af tågehorn
Pas på mig
Fortæller hun sagte
Jeg er her endnu,
Men hvor længe? Ninja og KrigerSkrevet af Regitze 10-07-2016 14:08  På min daglige formiddags tur med cockerspanielen Mira går turen ofte forbi Ålsgårde Børnehave. Små halve kommer som regel styrtende, og første spørgsmål gennem hegnet er: Hvad hedder du?, Hvad hedder hunden? De meget unge mennesker har en stor interesse i livet og er nysgerrige omkring det meste, fortæller de skønneste historier om familien og deres oplevelser - helt uden at være spurgt :). Det er ikke småting, men store hemmeligheder jeg er blevet indviet i gennem årene. Jeg bliver ret klog! I dag kom tre små krigere på rad og række med træsværd og skjolde. Næsten forbi siger den sidste i forbifarten; Jeg hedder Noah, men i dag hedder jeg Kaj. Nå, svarer jeg spørgende, er I forklædte krigere? De to andre er stoppet og vender om - og kommer hen til hegnet. Den midterste løfter sit sværd og råber højt: Krigere??? Nej, vi er Ninjaer, hvorefter de tre styrter afsted. … og ja, der er jo forskel. Geyser Spring and Summer WindSkrevet af Regitze 10-07-2016 14:06  The Geyser wind, came blowing’ in from Northern sky It lingered there to touch your heart and ran straight by All summer long we clapped our hands and bawled the football howl I wish you well my friends and Saga souls.
Ja, jeg har lånt et forlæg fra Frank Sinatras "A SummerWind" ;) HøflighedSkrevet af Regitze 10-07-2016 14:03  Hvorfor er det lige, at jeg bliver så glad i mit inderste, når jeg støder på dét, der efterhånden bliver betragtet som et begreb: Høflighed. Når jeg samtidig med denne høflighed tillige støder på renhed, i ordets egentlige betydning - tja, så føler jeg mig hensat til en længst forgangen tid. En tid tilbage i 50- og 60-erne (altså 1900 - smiler), hvor høflighed og renhed var et æresbegreb, et udtryk for ordentlighed. Sidstnævnte ord er efterhånden også et af de ord, der nærmer sig et begreb. Hvor ofte støder man i dagens Danmark på høflighed og ordentlighed? Ikke ofte. Derfor bliver jeg forundret, glad og overrasket når det sker og samtidig også lidt vemodig over, at jeg overhovedet lægger mærke til det. Høflighed og ordentlighed burde jo være en del af det kodeks, vi alle er vokset op med - og opdraget med. Gader, stræder, skov og strand flyder med papir og rod, alle smider, fordi alle andre gør det. Ingen tager ansvar og ingen rydder op. Og dog, jeg kender én, en af de få; hun har altid poser med sig og er ikke for fin til at samle andres skrald op. Hun har fortalt, at hun dagligt efter sin gåtur, har to fyldte poser. Hvad er det der gør, at en pakke cigaretter, lakridser eller øldåse kan ligge i lommen, men ikke den tomme emballage? En an Når trolden leger skjulSkrevet af Regitze 10-07-2016 14:01  Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når der skal leges skjul. Den yngste trold er to år, og hedder meget passende Vilde. Hun var en engageret deltager i gemmelegen. Far skulle tælle og storesøster på fire-og-et-halvt skulle gemme sig. Vilde styrtede afsted og stillede sig lænet forover mod hængebirkens stamme og hænderne på kryds foran øjnene. Det syn vil forevigt været printet på min nethinde - SÅ morsomt. Så kiggede hun lige over hånden for en sikkerheds skyld, for gjorde hun det nu rigtigt? Hvor var storesøster? Storesøster kaldte på hende ovre fra havens fjerneste hjørne. Vilde henholdsvis hoppede og løb, mens søster kaldte og fik hende gelejdet ind bag bambusbusken. Her fandt far dem - under høje jubelhyl. Så var det storesøsters tur til at tælle og finde far, når han havde gemt sig. Storesøster satte sig på den ene paddehattestol i hyggehjørnet, tog hænderne for øjenene og talte … 17, 18, 19, 20 - "nu kommer jeg”. Og hoppede så ned fra stolen. Alt imens dette havde Vilde entreret den anden paddehattestol og betragtede indgående sin storesøster. Da storesøster hoppede ned, tog Vilde hænderne for øjnene og talte hurtigt til noget der lignede 17, 18, 19, 20. Så styrtede hun afsted for at n&ari <
1
2
3
4
5
6
7
8
>
 Tanker, Tekst og Tal
|
|
|
|
|