|
|
|
|
 Velkommen til Tanker, Tekst og Tal ...
... og udsigten fra mit køkkenvindue i Ålsgårde
Du kan, i menuen ude til venstre, vælge mellem fire kategorier:
Fra mit køkkenvindue i Ålsgårde ... tanker om alt mellem himmel og jord, men en hel del om numerologi
Parkinsons ... om en diagnose
Tidsbilleder ... drømmebilleder fra meditationer og regressioner
Fra barndommens gade ... fortællinger fra 1950-erne
. En udstilling man ikke kan undgå at blive glad af02-03-2017 08:31  William Kentridge er på Louisiana med bl.a. installationskunst og skønne tegninger.
Billederne er fra en march, hvor man på store lærreder følger mennesker, der marcherer rundt i lokalet til - til dels - hornmusik.
Som sådan er der intet gemt budskab, det handler om udelukkende om at marchere. Oplevelsen er henlagt til Sydafrika og der improviseres i stor stil. Man bliver lukket inde i en skøn stemning, der gav mig mindelser om begravelsesmarcher i byen Louisiana USA. Livsglæde med stort L.
Jeg blev totalt opslugt - og glemte verdenen udenfor.
 ... og så det skøre element; bemærk havesaksen på fotoet. Der er så mange overraskelser, skøre og sjove finurligheder gemt alle vegne på denne udstilling.
Den smukkeste arkitektur bliver præsenteret af arkitekten Wang Shu.
Det er så smuk æstetik og fantastiske jordfarver - ren nydelse. Og Louisiana har præsteret en fantastisk opsætning. Jeg var i Kina.
Sjældent har jeg har nydt en udstilling sådan.
(klik på fotos for at se dem større) Tak for tilliden, men nej tak ...02-03-2017 08:18
Kære (pigenavn),
dejligt at høre fra dig.
Jeg tager virkelig hatten af for dig og dit vinterbaderi - smiler. Det skulle jo booste kroppen, være sundt, men jeg nyder min seng om morgenen - især på dage som i dag.
Jeg forstår din tanke med at mødes med din bekendte. Dog må jeg sige nej tak. Jeg har snart været “fødselshjælper” for mange med Parkinsons - og det er ikke mit job.
Mit råd til ham er er læse på foreningens website og kontakte Nordsjællands kredsen. http://www.parkinson.dk
http://www.parkinson.dk/kredse/nordsjælland
Men vejen er som altid igennem (drage egne erfaringer) for at komme ud på den anden side.
Jeg er hverken medlem af foreningen eller kredsen, jeg har været gennem hele møllen og gjort, hvad man gør i foreningsdanmark, men også fundet ud af at det er ikke godt for mig. Man må finde sin egen vej.
Jeg har fundet ud af, at jeg trives bedst blandt “normale” mennesker. Jeg har ikke behov for at blive konfronteret med syge mennesker og sygdom.
Parkinsons er en fremadskridende sygdom, som ikke kan standses, men der er ikke to mennesker, hvor udviklingen er præcis den samme.
Jeg har valgt at fortælle mig selv, at jeg har en diagnose, men ikke er syg. Valgt at tro på at jeg til dels kan stoppe progredieringen - og det er ti Den grå dame10-02-2017 11:20  Min seneste bedste ven … er ikke, som du måske umiddelbart vil tro to- eller firbenet. Nej, min bedste ven er smuk med et gråligt skær, gror i jord, og hun står ude hele året. Min ven hedder Salvia officinalis, som kommer af det latinske salvus, der betyder sund eller frisk.
Ved de nordligste af Middelhavets kyster vokser hun vildt, her hos i Ålsgårde sætter hun hurtigt rod ved stiklinger. Hun giver gavmildt med sine dejlige, bløde, aflange og grålige blade. Jo mere du nipser af hende, desto mere vokser hun. Lige før Sankt Hans beriger hun dig med de smukkeste, lyslilla blomster. Og ja, hun tilhører læbefamilien.
Hendes blade pynter i buketter eller i glas på middagsbordet til at nippe af sammen med rosmarin. Netop de to planter som i gammel tid var nogle af de mest udbredte i klostrene.
Og hvorfor skal du så vide det? Tja, her i denne kolde tid er det måske værd at vide, at hun også kan bruges til andet end at se godt ud. Salvie kan hjælpe dig gennem eller helt uden om vinterens forkølelser og infektioner som hoste og halsbetændelse. Hun indeholder nemlig stoffer, der virker sammentrækkende og lindrende på dine slimhinder, ligesom de samme stoffer dræber bakterier.
Nogle kan ikke lide salviesmagen, måske fordi den kan virke bitter, hvis man bruger for meget. Drik hende fx som the. Stormen og Langebro27-12-2016 12:15  Ålsgårde.
Langebro, her stod vi i går før frokost i smukt vejr og med den specielle stilhed og stemning, der altid er før en storm.
Vi forsikrede hinanden om, at Langebro var genopbygget så kraftigt, at den ville kunne holde til hvad-som-helst.
Det er store kræfter, der er på spil, når stormen hærger og vandet stiger.
I dag tredje juledag ser Langebro sådan ud.
Ring out, wild bells ...Skrevet af Regitze 20-12-2016 16:12  Med dette smukke digt af lord Alfred Tennyson vil jeg afslutte året og sige tak for 2016.
Ring out, wild bells er skrevet for over hundrede år siden, men ordene er stadig lige sigende - og stadig lige aktuelle.
Digtet bliver hver nytårsaften læst højt i vor familie; stærkt, smukt og til eftertanke inden aftenens klokker ringer det nye år ind.
Godt Nytår!Ring out, wild bellsLord Alfred Tennyson, 1809 – 1892 Ring out, wild bells, to the wild sky, The flying cloud, the frosty light: The year is dying in the night; Ring out, wild bells, and let him die. Ring out the old, ring in the new, Ring, happy bells, across the snow: The year is going, let him go; Ring out the false, ring in the true. Ring out the grief that saps the mind For those that here we see no more; Ring out the feud of rich and poor, Ring in redress to all mankind. Ring out a slowly dying cause, And ancient forms of party strife; Ring in the nobler modes of life, With sweeter manners, purer laws. Ring out the want, the care, the sin, The faithless coldness of the times; Ring out, ring out my mournful rhymes But ring the fuller minstrel in. Ring out false pride in place and blood, The civic slander and the spite; Ring in the love of truth and right, Ring in the common love of good. Ring out old shapes of foul disease; Ring out the narrowing lust of gold; Ring out the thousand wars of old, Ring in the thousand years of peace. Ring in the valiant man and free, The lar BarnelogikSkrevet af Regitze 20-12-2016 09:31
Vilde, som er 2 og et halvt, er med sin storesøster og forældre i Tivoli.
Alt stråler i den gamle have, der dufter af Jul.
Og julemanden skal naturligvis også besøges.
Julemanden spørger: Hvad ønsker du dig til Jul.
Vilde kigger op på Julemanden med sine to himmelblå, som om hun tænker, det er da dig, der er julemand, og du ved sådan noget ... ik'?
Så svarer hun: Julegaver! Skriv et julekort, mens du kan ...Skrevet af Regitze 15-12-2016 15:11  Hvis jeg skal være helt ærlig, så savner jeg julekortet. Ikke at jeg ikke får et par julekort, det gør jeg – og endda også et par håndskrevne, men de fleste julekort kommer per mail.
Ja, det koster at sende med posten, men glæden ved både at skrive og sende – og at modtage en hilsen i postkassen, er noget ganske særligt.
Er det for dyrt at sende?
Tegn et frimærke, køb et julemærke og tag så cyklen, eller benyt apostlenes heste – få lidt motion – og del kortene ud i nærområdet og køb porto til de julekort, der skal længere væk.
I mit barndomshjem var mine forældres skænk et virvar af julekort, en spændende oplevelse for et barn. Festlige, hjemmegjorte kort med ligeså hjemmegjorte remser og rim, som storfamilien excellerede i. Min mor havde ni søskende, min far tre – og traditionerne blev holdt i hævd. Mine svigerforældres kaminhylde var altid fyldt med festlige og farvestrålende julekort fra ind- og udland.
Mine kort er placeret på kommoden i entréen, og der er god plads, lidt for god. For hvem printer julehilsner, der er kommet på mail? Ikke jeg. Jeg har altid glædet mig ved at læse kortene, når de kom og derefter genlæse dem første juledag. Nogle hænger kortene på en snor, andre på køleska Trusselsniveauet er sænket ...Skrevet af Regitze 14-11-2016 08:36
Sidste års møde med BogForum var noget af en skræmmende oplevelse.
Allerede før hovedindgangen blev man mødt af fuldt kampklædt politi bevæbnet med maskinpistoler.
Dejligt at der tænkes på sikkerhed, men et voldsomt møde.
Til debatten sidste år mellem forfatter Michael Ford og Naser Khader om det første bind i KOMA-trilogien, Den 13. Kriger, blev vi kropsvisiterede, inden vi fik adgang til det lukkede scenerum. Og naturligvis blev de personlige ejendele i tasken også endevendt.
Grænseoverskridende, men med sikkerheden i højsædet. I år var det anderledes. Dejligt afslappet, stadig sort af mennesker på BogForum, men lørdag eftermiddag med smuk sol og høj klar himmel udenfor, var der til at komme frem, selvom der stadig var mange mennesker. Men vi blev ikke undersøgt, og der var ro om arrangementet. Allerede efter debatten sidste år aftalte de to debattører at mødes igen i år. Og det blev både et dejligt gensyn og genhør. Indledningsvis et stort glad mandekram da de mødtes. Naser Khader og Michael Fords humor går godt i spænd. Og selv om det andet bind i KOMA-trilogien, Fredsmægleren, var omdrejningspunktet for dette års debat, og selvom om bogens emner er alvorlige, så formåede de at finde den dybereliggende humoristiske tone i bogen og overføre denne ti Penge til forskning ...27-10-2016 16:34  Hvor højt skal vi hoppe?Lemmingeffekt? Følger vi alle efter som blinde høns, når retningen bliver udstukket? Skal alle kvinder have hjerter på deres Facebook profil? Skal vi alle hoppe, når TV2 og Kræftens Bekæmpelse kører kampagnen Knæk Cancer? Ingen har endnu spurgt: Hvor højt? Det er kontroversielt at være “Rasmus modsat” og tale etablissementet midt imod. Indtil for ganske nylig luftede jeg ikke mine tanker, for de er jo mine, og jeg vil ikke yppe kiv, og den-der-lever-stille-lever-godt. Men jeg bliver altså nødt til at få luft, og det lader til, at mange har haft det som jeg. De tier og gør som Vita Andersen foreslog: “Hold kæft og vær smuk”. Men flere begynder at lade deres røster høre. På Facebook har det på det seneste ikke skortet på opfordringer til at sætte røde hjerter. Sæt en på din egen væg, sæt så en på vedkommendes væg, som har skrevet dette og så videre. Meget á la kædebreve. Dette udspringer uden tvivl af at ville gøre en god gerning, af kærlige tanker, og det er jo i bund og grund en form for næstekærlighed og omsorg. Men måske for letkøbt. Det er ganske enkelt at sætte et hjerte, og så har man købt aflad for alle impulser til at tænke, hvad man måsk Trane-træk ...03-10-2016 15:50  De larmer, gør de. En meget genkendelig, men også en kærkommen og sørgmodig larm.
Vi har vænnet os til larmen, og om foråret glæder vi os til den. Vi hører den allerede i det tidligste forår, når en enkelt varmekile formår at skubbe sig op fra syd. Så kommer larmen via Femern over Sjælland for til sidst at krydse sundet ved Ålsgårde på vej mod Sverige og den traditionsrige dans.
Larmen bebuder, at det altså er nu, det sker – vi går foråret og sommeren i møde.
I dag er larmen der igen – genkendelig og smuk.
Vinden er i nord, og det blæser kraftigt. Jeg kigger op og får langt oppe øje på tre, larmende formationer af store V’er. De er højt oppe, og de skyder god fart. De kommer i bølger, der larmer den samme sang hver gang. Genkendelige og smukke er de, disse store, smukke fugle, der nu igen trækker sydpå, her den 3. oktober.
Jeg vil glæde mig til at løfte blikket mod himlen igen i det tidlige forår.
Trykt i Helsingør Dagblad den 4. oktober 2016.
(Mit kamera nåede ikke at fange tranerne i dag. Dette fotos er to skarver på vej hjem fra fiskeri i Sverige med regnbuen som baggrund - sikkert en god fisketur). <
1
2
3
4
5
6
7
8
>
 Tanker, Tekst og Tal
|
|
|
|
|