• Bestemmer vi over vort eget liv – men ikke vores død?

  13-09-2016 16:30

  Med mellemrum bliver emnet taget op – om retten til at bestemme over eget liv og død. Når denne ret kommer på bane, er det som regel altid efter en tragisk hændelse. Nu senest hvor en ægtefælle efter 50 års samliv giver sin ægtefælle sin ultimative kærlighed ved at hjælpe hende med at forlade denne verden. Et ønske, der er hendes eget.
  

  Hvor mange har lyst til, efter et langt aktivt og lykkeligt liv, at ende som en grøntsag? Hvor hjernen godt nok fungerer, men alle kropslige funktioner skal man have hjælp til. Det er nok de færreste. Det er en modig beslutning, man træffer, når man siger: Nu vil jeg ikke mere. Det kræver et stærkt menneske med holdninger til livet og døden og et overskud på et tidspunkt, hvor man har nået et lavpunkt.
  

  Juraen siger ét, og det skal man vel forholde sig til. Eller skal man? Det kunne være, at juraen skulle skrives om. Der er så mange skråsikre mennesker i dette land, der kategorisk forklarer, hvorfor juraen skal følges. Skal der slet ikke tages hensyn til de mennesker, det handler om? Et eller andet sted er det svært at tro, at de kategorisk skråsikre har levet et fuldt liv med glæder, sorger, modgang, lykke og stor kærlighed. Barmhjertighed er nok den største gave, man kan give og modtage. Barmhjertighed – følelsen af

  Læs mere...

• Dette vidste du måske ikke om #ingefær …

  Skrevet af Regitze

  10-09-2016 13:55

  Vi skal have masser af frugt - og især grønt. Det ved vi alle.

  Og ofte hopper vi med på bølgen, når vi hører om en rod eller grøntsag, som på det nærmeste kan udrette mirakler. I flere år har mange lidt af ingefærtitis, inklusive undertegnede i perioder. Ingefæren har dog været lidt “på hold” et stykke tid. Jeg ved nu hvorfor min kloge krop (læs intuition), har rådet mig til at lade være.

  
  Anette Harbech Olsesen har netop udgivet en dejlig bog Hjernegod mad, med undertitlen "Spis dig til en bedre hukommelse." Den måtte jeg naturligvis eje, hvem vil ikke gerne huske bedre?

  Der står rigtig mange for mig både kendte, ukendte og kloge informationer og bogen er let læselig. Der står også om ingefær og dens antiinflammatoriske effekt. Oh ja, sagde mit jeg, det er da længe siden. Så jeg købte ingefær og tænkte at et par store kopper ingefær-the morgen, til erstatning for kaffen og så igen eftermiddag, nok var en god idé.
  
  … og så gik der en lille dags tid. Jeg blev så dårlig, svimmel og ude af stand til at gøre det jeg plejer. Tænkte, at det måtte være en virus. Sent på andendagen, da jeg var allermest dårlig, tænkte jeg, at min Parkinsons havde nået det punkt, hvor det herefter måtte være fri

  Læs mere...

• Kongernes Nordsjælland

  Skrevet af Regitze

  01-09-2016 16:04

  I fremtiden kan jeg sige, at jeg bor i Kongernes Nordsjælland. Beslutningen om at gøre vort område til nationalpark har været længe undervejs. Meget længe. Og vi var egentlig begyndt at vænne os til, at beslutningen nok aldrig blev truffet, fordi en del lodsejere var imod. Nationalparken har fået en anden udformning end den, der var lagt op til. Det er vi ikke kede af. Vi troede, ud fra den oprindelige plan, at vi skulle have låge til skoven – dvs. Kongernes Nordsjælland. Det skal vi ikke. Vi kommer til at bo midt i området. Fantastisk.
  
  Vi bor på et bakkedrag med udsigt til Øresund og et direkte kig ind i skoven. Vi hører alle skovens lyde – den blide susen i trætoppene, når det blæser, bragene når de store grene falder af i storm- og tordenvejr, fuglesangen af orkesterdimensioner i morgengryet om foråret, uglernes tuden, musvågernes skrig over skoven, fiskehejrens særegne stemme, når den flyver langs skoven, lyden af dyr, der jæger eller bliver jagtet, ræven der gør, råen der kalder i nattemørket – en smuk koncert, der giver en fornemmelse af kontakt til naturen på en helt anden måde, end de fleste har mulighed for at opleve.
  
  Både forår og efterår er vi vidner til de store fugletræk. Mest markant er nok, når vi i det tidlige forår bliver overfl&osl

  Læs mere...

• Jo flere nuller - desto mindre tjek …

  Skrevet af Regitze

  25-08-2016 14:59

  12 milliarder. Det er et 12-tal med rigtig mange nuller bagefter. Så mange nuller at de ansatte i skat åbenbart ikke har de rette værktøjer eller regnemaskiner til at håndtere sådanne beløb.
  
  Når det gælder mindre beløb nede i tusind-tal, ja så går det betydeligt bedre. Både min mand og jeg er kommet over den magiske grænse, der betyder pension. Vi hører til de årgange, der ikke rigtig er til at slå ned, de årgange for hvem foretagsomhed er en livsnødvendighed.
  Så rigtigt, vi arbejder. Det er en del af, hvem vi er, og vi kan simpelthen ikke lade være.
  Vi mener, at vi har så meget erfaring at byde ind med. Og det gør vi så. Som forfatter, underviser, tekstforfatter og tegner.
  
  Ikke at vi tjener de store beløb, men nok til at vi selv er tilfredse, har en dejlig hverdag og kan blive boende i vort hus, der har den skønneste beliggenhed. Vi tjener for meget til at få alle de tillæg, som pensionister kan få, og vi bliver trukket i den grundpension, de fleste får. Vi har ikke - desværre - opsparet nok pension til laissez-faire.
  
  Min mand er den yngste af os to. Han har boet en årrække i Sverige og det betyder, at han får en lille pension derfra. Forskudsopgørelsen er blevet ændret. Og i dag har vi så fået meddelelsen, at begge vore pensioner vil blive red

  Læs mere...

• Much Ado About Nothing ...

  Skrevet af Regitze

  20-08-2016 16:32

  På denne fredag eftermiddag sidder vi og drikker kaffe og læser aviser. Der lyder pludselige brag, men det gør der af og til fra affaldspladsen, når containere læsses af, eller der øves brandøvelser, så vi nøjes med at veksle blikke.
  
  Vi læser videre, og efter et stykke tid hæver jeg blikket mod skoven og siger til min mand: “Det er da underligt, som tågen driver op mod skoven”. “Jeg tror det er naboen, der er ved at afprøve sin nye brændeovn”, svarer min mand. Jeg går ind på kontoret og kigger mod naboen, men der er ingen røg. Røgen forsvinder, og der lyder pludselig adskillige udrykningssirener – sirener der ekkoer i skoven. Vi bliver enige om, at der nok er ildebrand i nærheden.
  
  Efter en times tid bryder solen frem, og jeg sætter mig ud i forhaven for at nyde en halv time af de gode stråler. Da jeg sidder der, kommer vores ene nabo bærende på sin søn på hoften. Hun fortæller, at hendes mand har ringet, han kan ikke komme hjem, og at vi skal gå udendørs, da der er eksplosionsfare. Jeg tænker, at det er da underligt. Hvis der er eksplosionsfare, bør man da gå indendørs og lukke vinduer af hensyn til giftstoffer. Der har ingen luftalarm lydt, men naboerne på Alexander Svedstrups vej, 50 meter væk, er åbenbart blevet adviseret. Jeg

  Læs mere...

• Når det bliver lige lovligt spændende ...

  Skrevet af Regitze

  18-08-2016 11:37

  Forleden sagde en af de unge kvindelige roere, efter at have vundet en overraskende medalje, at hendes mor nok havde strøget hele klædeskabet igen.
  Jeg kom til at grine højt, for det kan jeg også finde på.

  Altså at lave noget andet, for jeg kan heller ikke rumme alt det spændende.

  Jeg har stor beundring for dem der kan blive siddende uden at skulle ud at lave kaffe, skænke sig et glas vin, hente en øl, lige smutte ud med hunden, stryge, gøre rent på badeværelset eller lige se om vindretningen er skiftet og meget andet.
  
  Det samme med film. Jeg øver mig i at se det hele. Trækker spændingsmomentet længere og længere, men ender som regel med at skifte kanal lige når det skal til at ske … og så kommer jeg tilbage og er enten gået glip af pointen eller slutningen og kan se rulleteksterne. Men altså, jeg øver mig.
  Som barn gik jeg ind på mit værelse, når det blev for spændende. Min bror gjorde det samme og det endte som regel med, at vi lå i gangen og smugkiggede.
  At man bliver voksen gør tilsyneladende ikke, at man bliver bedre i stand til at klare spændingen. For mit vedkommende i hvert fald ikke den visuelle, for jeg har lært at læse en bog forfra og ikke smugkigge for at se, hvordan den slutter.
  
  Trods at Danmark vandt i håndbold i går, var kampen alligevel for spænd

  Læs mere...

• Bandeord og intelligens ...

  Skrevet af Regitze

  15-08-2016 09:02

  Når man er vokset op med “du må ikke bande”, føler man sig lidt skyldig, når man så gør det. Jeg gør i hvert fald.

  
  Forleden igen - da vore naboer kom hjem fra ferie med deres søde lille Mickey Mouse campingvogn på anhængeren.

  Jeg var tilfældigvis på vejen, fordi vor gartner lige var ankommet og han blev helt euforisk over at se campingvognen og forfaldt til morgenmad-ned-ad-bjerget-med-Fedtmule-tegnefilmen.
  Naboerne og jeg udvekslede glade og sjove kommentarer om ferie og vejret, der ikke lige havde været campingvejr, men stiv kuling.
  Da jeg gik ind til mig selv, kunne jeg høre mine egne ord, faktisk hele sætninger og i blandet disse var der rigtig mange bandeord. Jeg forsøger ellers at tage mig i ikke at sige dem, men de kommer ligesom af-sig-selv, når jeg bliver begejstret.
  Jeg har ofte tænkt, hvad må folk ikke tænke. Ikke at jeg bander som en rejekælling, men der ryger nogle finker af og til ;).
  
  Morgenes nyhedsbrev fra National Geographic giver mig ro i sjælen.

  Her læser jeg, at mennesker der bander, har en høj intelligens og at kulørt sprog kræver sprogforståelse.
  Det hænger jo fint sammen i min optik, når jeg nu er tekstforfatter. :)

   

  Også trykt i Helsingør Dagblad den 23. august 2016

  Læs mere...

• Hverdagens små mirakler ...

  Skrevet af Regitze

  09-08-2016 16:54

  Sæt stor pris på din smags- og lugtesans. Du tager den sikkert for givet, ligesom det at du kan se, høre og føle. Det er ikke en naturlov at kunne smage og nyde det man spiser, eller stikke snuden i luften og dufte nyslået græs, saltet fra havets bølger, duften af rådyr, eller den der helt specielle duft i luften lige før det bliver regn.
  
  Når man bliver ældre bliver smags- og lugtesansen svagere. Måske er det derfor, at mange ældre ikke rigtig har lyst til at spise, og det er forståeligt, for hvor længe gider man spise under foregivelse af, at man kan huske hvordan det smagte engang, men altså ikke længere.
  
  Visse sygdomme og diagnoser kan også fratage een denne fantastiske evne til at nyde. Diagnosen Parkinsons, som jeg er den “heldige” indehaver af, kan også give reduceret smags- og lugtesans. Og da man som oftest får stillet diagnosen senere i livet, samtidig med den normale reduktion, er det et uheldigt sammentræf.
  
  Som Parkinsonist bliver man “bespist” med piller, mange piller og man er ofte et eksperiment. For nogle piller virker - i en periode - så må man skifte, andre bliver man ligefrem syg af. Hvad virker for een af piller og styrke, virker ikke for en anden.
  
  Min overbevisning har været, at jeg skulle være medspiller, forsøge selv at gøre “noget”. Tro på at dette &l

  Læs mere...

• Havfruer og delfiner ...

  Skrevet af Regitze

  06-08-2016 16:02

  Gennem århundreder har man tillagt delfinen magiske kræfter og mange betydninger.
  I synonymordbogen fortælles blandt andet, at delfinen i sig selv er frelsens allegoriske dyr. Dette til dels fordi delfinen i gamle legender blev betragtet som menneskets ven.
  Det fortælles også, at antikkens folkeslag havde den tanke, at delfinen var det hurtigste af alle havdyr, og når den blev afbilledet snoet om et anker, symboliserede det tilbageholdelse af fart, hvilket vil sige klogskab.
  Jeg håber vor lille delfin ude i Øresund vil være klog nok til at finde tilbage til Golfstrømmen, inden vandet bliver for koldt.
  
  Forleden havde vi besøg af børn og børnebørn. Den ene smukke, unge frøken på 4,5 år er ret kreativ, og vi tegner ofte. For tiden tegner vi havfruer, for filmen om Ariel er ikke blevet tegnet forgæves. Mens vi tegnede og farvede skæl på havfruens hale - der kommer ret mange interessante spørgsmål fra en halv højde - spurgte frøkenen: “Farmor, hvor kommer havfruen fra?”. Jeg fik fortalt en lang historie om sømænd om bord på de store træskibe i gamle dage, der savnede deres koner og kærester. Når delfinerne sang så smukt og hoppede af glæde langs skibet, så drømte sømændene sig hjem. Sådan kom havfruen til verden. Meget lang pause … &l

  Læs mere...

• Hamlet går i arv

  Skrevet af Regitze

  28-07-2016 14:31

  Nu får vi snart mulighed for at se ham igen. Hamlet altså. Vi får igen mulighed for at se noget, der efter min mening ikke har det fjerneste med Hamlet at gøre, men tilsyneladende skal der ske ændring. Godt eller dårligt må den enkelte afgøre.
  Som det sikkert allerede skinner igennem, er jeg til den klassiske fortælling af Hamlet. Hvorfor lave noget om, der er sublimt? Det har jeg aldrig fattet, men det ligger i tiden, at alt mere eller mindre skal laves om til et realityshow for at tilgodese masserne. Vi skal alle med i båden, vi skal alle være lige. En skæv udvikling efter min mening, for med lighed kommer der ikke udvikling, den udvikling der skaber fremgang. Med lighed følger middelmådighed og stagnation.
  
  Min nu afdøde svigermor Elsy Albiin, https://sv.wikipedia.org/wiki/Elsie_Albiin
  var i 1937 praktikant hos Helsingborg Dagblad som journalistelev. Hendes interesse var teater, og hun blev, blot 17 år gammel, sammen med en journalist sendt til Helsingør for se og rapportere om den nye opsætning på Kronborg, hvor Laurence Olivier skulle spille Hamlet og Vivian Leigh hans Ofelia.
  Det var en oplevelse for livet, som hun ofte underholdt os med, og hun var, som de fleste andre unge kvinder i 1937, hemmeligt forelsket i datidens superstar Olivier.
  Senere blev min svigermor en kendt svensk skuespillerinde og indspillede film i Sverige, Italien, England og USA, og hun m&os

  Læs mere...

<   1   2   3   4   5   6   >