Havfruer og delfiner ...

Gennem århundreder har man tillagt delfinen magiske kræfter og mange betydninger.
I synonymordbogen fortælles blandt andet, at delfinen i sig selv er frelsens allegoriske dyr. Dette til dels fordi delfinen i gamle legender blev betragtet som menneskets ven.
Det fortælles også, at antikkens folkeslag havde den tanke, at delfinen var det hurtigste af alle havdyr, og når den blev afbilledet snoet om et anker, symboliserede det tilbageholdelse af fart, hvilket vil sige klogskab.
Jeg håber vor lille delfin ude i Øresund vil være klog nok til at finde tilbage til Golfstrømmen, inden vandet bliver for koldt.

Forleden havde vi besøg af børn og børnebørn. Den ene smukke, unge frøken på 4,5 år er ret kreativ, og vi tegner ofte. For tiden tegner vi havfruer, for filmen om Ariel er ikke blevet tegnet forgæves. Mens vi tegnede og farvede skæl på havfruens hale - der kommer ret mange interessante spørgsmål fra en halv højde - spurgte frøkenen: “Farmor, hvor kommer havfruen fra?”. Jeg fik fortalt en lang historie om sømænd om bord på de store træskibe i gamle dage, der savnede deres koner og kærester. Når delfinerne sang så smukt og hoppede af glæde langs skibet, så drømte sømændene sig hjem. Sådan kom havfruen til verden. Meget lang pause … “Hvor fik den håret fra”?

Det er ikke lykkedes mig at se vor lokale delfin, men jeg er ved sjældne lejligheder begunstiget med dens familie, når jeg ser marsvin springe i Øresund.

Det kræver tålmodighed at se, og det er nemt at forveksle marsvin med skygger i bølgetoppenes krusen på overfladen.
Når der endelig er marsvin, er man til gengæld ikke i tvivl. Jeg bliver så glad indeni og føler mig særlig forbundet med evigheden. Sikkert noget pjat for mange, men for mig er delfinen og marsvinene et løfte om kontinuitet, leg og glæde i vor usikre verden.