Velkommen til Tanker, Tekst og Tal ...

numerologi

• Alt kommer til den, som venter
  02-01-2020 14:26
  Alt kommer til den, som venter, siger et gammelt ordssprog. Kommer det så, det vi venter på? Tja, det afhænger jo i høj grad af den enkeltes evne til at formulere det klare spørgsmål - samt at denne person er i stand til at manifestere sine ønsker. Altså turde tale højt om ønskerne, skrive dem ned, visualisere og sende tankerne ud i det store univers. Det ukendte er frygtindgydende. For derude i den store intethed, er der fyldt med mere liv end vi aner, og det er da skræmmende, at ens tanker kan blive grebet og hjulpet på vej af “noget” eller “nogen”. Men hvis vi vil, og troen er stærk nok, så kan det lykkes.Og det kan da være, at du føler du har ventet længe - måske hele livet og føler, at det er for sent, men det er aldrig for sent at få delt sine tanker og ønsker med universet. Send dit budskab ud med kærlighed - og du vil modtage mangefoldigt retur. Vi er trådt over tærsklen til et nyt år og et nyt årti. Tænk, hvor mange vidunderlige dage med ubeskrevne blade, der venter dig forude. Fyld dem med meningsfulde oplevelser, glæde og kærlighed. Om 2020 er året, dette kan lade sig gøre i, vil nogen nok spørge. For der er uro på det udenrigspolitiske felt, stormagterne fører sig frem, klimakrise truer og Nostradamus’ forudsigelser bliver
  Læs mere...
  
  
  
• Kærlighed så tyk ...
  28-10-2019 16:53
  og tilfældigheder eller …I torsdags var jeg i Nyborg for at afslutte min uddannelse som Match Numerolog. Jeg besøgte den ene af mine medstuderende, der har den sødeste lille café - Cafe Brøndum.Og mens vi sad der med latten - grin og snak - kom et ældre ægtepar ind. Ældre og ældre - smiler - de var vel på min egen alder.Han var fransk, mild, måske begyndende dement, hun dansk med en fantastisk aura omkring sig. De fik kaffe, husets fantastiske Gateau Marcel og vaniljeis. Han berømmede kagen og isen i omgange - tres bon, tres bon! Hun hjalp ham med at holde tallerkenen i vater, så isen ikke dryppede. De kiggede hinanden dybt i øjnene, smilede og aede hinanden på respektive kinder.En fryd at se og høre. De var helt i deres eget rum, og kærligheden i luften var tyk - og til at skære i.Bagest i Cafe Brøndum er der en bogreol, hvor man kan aflevere læste bøger og tage en ny bog med hjem. Den danske dame rejste sig og gik ned til reolen, kiggede længe og tog så en bog. Da hun kom forbi vort bord, så jeg, at hun havde taget “min” bog. Nå, sagde jeg smilende, fandt du min bog. Aj, har du stillet den, svarede hun. Nej sagde jeg, det har Janne (cafeejeren) - men jeg har skrevet den. Og så faldt vi i snak, og jeg måtte naturligvis signere bogen.Hvor realistisk er det, at Janne stiller en bog,
  Læs mere...
  
  
  
• Forunderligt
  14-10-2019 18:01
  For syv år siden kom denne lille dejlighed, Mira, ind i vort liv. Den 10.10.2012 for at være helt præcis.Hendes numerologiske essens er det smukke 7-tal. Det spirituelle tal. Og at hun kan tale med og fornemme energierne, har hun vist mig så ofte, at jeg ikke tvivler, når hun gør opmærksom på, at der er “noget eller nogen”.Når man, som jeg, arbejder kreativt, forsvinder man ofte ind i nuet, bliver ét med helheden, taber tidsfornemmelsen og blot er. Jeg er ved at afslutte en serie portrætter af indianere - native americans - og visse af disse har jeg måtte opgive. Ikke fordi jeg ikke kunne, tror jeg, men fordi Mira ikke kunne lide deres tilstedeværelse. Når jeg er i processen med et portræt, kommer der sædvanligvis en kølig vind over gulvet, der smyger sig om mig, hvorefter den forsvinder. Måske for at sige, at det er godkendt - eller, det er i orden med mig.Stort set samtidigt med at jeg mærker kulden, rejser Mira sig i sofaen i atelieret (det er det eneste sted, hun må ligge i sofa her i huset) - siger en stille, dyb lyd, vejrer med næsen, kigger på mig, og når energien er væk, lægger hun sig ned igen.Der er dog undtagelser. En af dem er en shaman, en stærk, gammel som i rigtig gammel, indianerkvinde. Hun havde ikke tænkt sig at give sig for en hund.Det var forunderligt, at være vidne til den
  Læs mere...
  
  
  
• Livsglæde ...
  02-03-2019 10:11
  I mit efterhånden ret lange, og ikke altid nemme liv, har jeg ofte spekuleret over, hvorfra jeg har fået kraften eller evnen til at se de positive sider i livet. Tænk på Monty Python’s; Always Look on the Bright Side of Life, og du vil sikkert trække på smilebåndet. Umiddelbart har jeg ikke altid indset at en svær situation kunne være morsom eller en grim oplevelse kunne ændres til bagefter at blive opfattet som en "soap", men jeg kommet videre. Dog med ar på sjælen, en del klogere, men stadig med godt humør og evnen til at videreformidle dette.Først nu ved jeg, at jeg har fået en gave med fra fødslen. Hvordan ved jeg det? Det kan jeg regne mig til! Om jeg var klogt regnebarn i skolen? Nok ikke, og da tallene blev skiftet ud med a og b gik det helt galt, men jeg har altid været glad for tal. Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg regnet tværsummer ud. Var det nu et godt tal - uden egentlig at vide, hvilke tal der var gode eller mindre gode for mig.Jeg huskede bilers nummerplader, folks telefonnumre og i dag, når et særligt forsikringsselskabs annoncer toner frem på tv-skærmen ryger jeg direkte tilbage i barndommens gade. ..121416. Tal der er så lig de tal, der afløste vort tidligere bella-v-nummer - ja, det er længe siden ;).Sidste år tog jeg en pause fra den ydre verden. Behovet var ro. Tid til
  Læs mere...
  
  
  
• Navneændring og energi ...
  13-04-2017 16:11
  Allo, Allo … It is I, LeClerc … I am in disguise. Sådan siger LeClerc i den skønne og morsomme tv-serie om livet på en fransk café under 2. Verdenskrig. LeClerc skifter et imaginært ydre, når han løfter sine briller, for han ligner jo sig selv, trods at han påstår, at han er i forklædning. Man kunne forledes til at tro, at navneskift har med en ydre påvirkning at gøre, men nej, navneskift handler i høj grad om en indre rejse og udvikling.   Kloge hoveder fortæller, at vi dybest set selv vælger vore forældre, fordi vi skal lære en lektie i dette liv.   Er det så helligbrøde at skifte sit fødenavn ud, det navn ens forældre så møjsommeligt – og kærligt – har valgt til en? Det navn man måske har fået for at ære et skattet familiemedlem. Skal man bære rundt på denne ”byrde” et helt liv, hvis navnet strammer, er for stort, eller blot føles forkert? Her mener jeg, at man er frit stillet – som med alt andet i livet – til at vælge sit navn.   Min skønne og kloge mormor blev navngiver til mine to første navne – Mary Elisabeth. Absolut et flot og smukt navn, specielt da jeg i mit tredje ægteskab giftede mig til Ford. Mary Elisabeth Ford, mere britisk bliver det næppe. Men inden da havde
  Læs mere...
  
  
  

Tanker, Tekst og Tal